Kardiogent shock (shockbehandling)

Revideret: 01.03.2017

Kardiogent shock skyldes hjertepumpesvigt med fald i hjertets minutvolumen og har høj mortalitet.
 

Den væsentligste terapi fokuserer på akut revaskularisering med reperfusion af myokardiet ved akut koronart syndrom.
Dokumentation for anden behandling er mangelfuld.
 

Lægemidler med adrenerg receptorstimulerende effekt med positiv inotrop effekt som hjerteglykosider og sympatomimetika øger myokardiets arbejde og iltbehov. Anvendelsen er derfor særligt risikabel hos patienter med akut myokardieinfarkt.
 

Vasodilaterende farmaka skal anvendes med stor forsigtighed, da hypotension kan reducere den koronare perfusion.
 

Overtryksventilation kan forbedre pumpefunktionen ved kardiogent shock, idet overtryk reducerer preload og afterload, og mekanisk ventilation reducerer respirationsarbejdet og dermed det samlede O2-forbrug. 

Behandlingsvejledning

Almen terapi

  • Der tilføres oxygen enten via næsekateter eller ansigtsmaske for at sikre sufficient oxygenering. Ved venstresidig insufficiens kan patienten lejres bekvemt, gerne halvt siddende med benene nedad.
  • Betydende metabolisk acidose (pH < 7,2) kan korrigeres med anvendelse af hydrogencarbonat. Mekanisk cirkulationsstøtte og dialyse kan være nødvendig.
  • Arytmier behandles med DC-konvertering og amiodaron eller magnesium.
  • Hypovolæmi behandles og monitoreres fx vejledt af centralt venøst tryk og oxygensaturation.


Specifik terapi

  • Tidlig revaskularisering.
  • Målsætningen for behandlingen er systolisk BT > 85 mmHg (eller middelblodtryk > 65 mmHg). Opnås denne målsætning ikke umiddelbart, anvendes noradrenalin eller dopamin i lavest mulige dosis (CAVE, takykardi og atrieflimmer ved dopaminbehandling, som derfor ikke bør gives i doser >10 mikrogram/kg legemsvægt/minut).
  • Mekanisk cirkulationsstøtte kan overvejes.
  • Ved fortsat hypoperfusion og lavt minutvolumen suppleres evt. med inodilatator, dvs. lægemidler med inotropisk og vasodilatorisk virkning som dobutamin, milrinon eller levosimendan, evt. i kombination med vasokonstriktoriske lægemidler. Levosimendan er den inodilatator, der har bedst dokumentation ved hjertesvigt; men der er ikke evidens til generelt at anbefale denne behandling, og patienter med hypotension er ekskluderet i alle de store kliniske studier af levosimendan.