Mandlig hypogonadisme

Revideret: 13.01.2017

Hypogonadisme er en samlet betegnelse for nedsat gonadefunktion, og kan således indebære nedsat androgenproduktion fra Leydigcellerne såvel som nedsat spermatogenese. I folkemunde opfattes hypogonadisme dog som ensbetydende med hypoandrogenisme (for lavt testosteron). Denne tilstand er en indikation for testosteronsubstitution, hvorimod testosteronebehandling ikke er indiceret med henblik på bedring af fertiliteten. Nedsat testosteronniveau kan skyldes en primær testikelsygdom (også kaldet hypergonadotrop hypogonadisme) fx som følge af testikelcancer, Testikulært Dysgenese Syndrom (TDS), Klinefelter syndrom mm. Det kan også skyldes hypothalamus- eller hypofyse-sygdom (også kaldet hypogonadotrop hypogonadisme) enten i kongenit form (fx Kallmans syndrom) eller erhvervet form (tumor, bestråling). 

Behandlingsvejledning

Testosteronsubstitution hos patienter med testosteronmangel er vigtig for at undgå osteoporose, metabolisk syndrom, gynækomasti, psykosociale problemer og nedsat libido. Valg af præparat og administrationsvej afhænger af årsagen til det nedsatte testosteronniveau, og af evt. fertilitetsønske. Ved en vis egenproduktion af testosteron kan man supplere med oral testosteron, mens mere udtalt eller total testosteronmangel bør afstedkomme sufficient testosteronsubsititution, hvilket oftest indebærer transdermal eller intramuskulær depotbehandling.  

 

Ved pubertas tarda eller længerevarende hypogonadisme bør dosis titreres forsigtigt med henblik på at undgå psykiske bivirkninger. Hos alle bør den rette dosis individualiseres på baggrund af S-testosteron og LH, kliniske symptomer, hæmatokrit m.m. 

 

Ved fertilitetsønske bør man undgå direkte testosteronbehandling. I stedet bør behandles med gonadotropiner, såfremt årsagen til infertiliteten skyldes hypogonadotrop hypogonadisme.