Lokalanalgetika til injektion

N01BB

Revideret: 17.03.2017

Lokalanalgetika anvendes til overfladeanalgesi (hud, mukøse membraner, konjunktiva, trommehinde), infiltrationsanalgesi, perifer nerveblokade samt epidural- og spinalanalgesi.  

Lokalanalgetikas virkningsmekanisme er beskrevet under Lokalanalgetika.
Lokalanalgetikas nerveblokerende potens er associeret med molekylvægt og lipidopløselighed. 

Relativ potens af lokalanalgetika  

Bupivacain 

Lidocain 

Mepivacain 

Prilocain 

Ropivacain 

3-4 

 

Spinalanæstesi

Spinalanæstesi udføres ved injektion af en lille dosis lokalanalgetikum subarachnoidalt. Opløsningen kan gøres hyperbar ved tilsætning af glukose. Hyperbaricitet kan reducere analgesiens kranielle segmentære udbredning afhængig af det injicerede lokalanalgetikums volumen og koncentration samt injektionshastighed og lejring af patienten. Ved anvendelse af små doser ophører spredning efter 15-20 minutter uanset patientens lejring, men større doser, fx 4 ml 0,5% bupivacain, kan spredes væsentligt længere tid efter injektion. I de fleste tilfælde indtræder analgesien 5 (-10) minutter efter den subarachnoidale injektion, men anslagstid op til 45 minutter forekommer. Det sensoriske anslag udbredes typisk 1-2 segmenter mere kranielt end den motoriske og har længere virkningsvarighed. 

Bivirkninger

Bivirkninger til lokalanalgetika forekommer sjældent. Typiske bivirkninger er cerebrale og kardiovaskulære: Svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper og bevidstløshed samt bradykardi, takykardi, overledningsblok, hypotension og urinretention. De cerebrale bivirkninger debuterer før de kardiovaskulære. Det typiske initiale symptom på overdosering er metalsmag.  

 

Langt den hyppigste årsag til systemisk toksicitet er fejlagtig intravenøs indgift af store doser lokalanalgetika. 

 

Lidocain absorberes hurtigt med risiko for høje blodkoncentrationer med systempåvirkning. Absorptionshastigheden kan reduceres ved adjuvering med adrenalin.  

 

Articain tilhører amidgruppen, men indeholder tillige en estergruppe og hydrolyseres derfor hurtigt til en inaktiv metabolit, hvorfor risikoen for systemisk toksicitet er lavere end for andre lokalanalgetika med amidbinding. Der er beskrevet neurotoksicitet af articain.  

Bupivacain har en øget kardiovaskulær toksicitet i forhold til lidocain med risiko for arytmier på grund af "re-entry"-fænomener og kardiovaskulær kollaps. Kardiovaskulær kollaps pga. toksisk effekt af bupivacain er ofte behandlingsrefraktær. Intravenøs fedtemulsion (Intralipid) kan være livreddende.  

Den kardiovaskulære toksicitet af ropivacain er lavere (ca. 50%) sammenlignet med ækvipotente doser af de øvrige lokalanæstetika.  

Prilocain giver i høje doser (>500 mg) forbigående methæmoglobinæmi. 

 

Toksisk dosis afhænger af typen af lokalanalgetika og vaskulariseringen på injektionsstedet. Vejledende maksimale doser fremgår nedenfor: 

Lokalanalgetika  

Maksimal dosis mg/kg  

Lidocain 

4.0 

Lidocain c adr 

7.0 

Mepivacain 

4.0 

Mepivacain c adr 

7.0 

Ropivacain 

4.0 

Bupivacain 

2.5 

Beupivacain c adr 

3.5 

Kilde: Kap 8 Regional analgesi. I Rasmussen LS og Steinmetz J (red.). Anæstesi 4. Udg, 1. oplag.  

 

 
 
Gå til toppen af siden...