Klassifikation af antipsykotika

N05A

Revideret: 26.02.2016

 

Tabel 1. Antipsykotika, 1. generation 

Generisk navn  

Vejledende oralt dosisniveau  

Plasma-  

Bivirkninger  

 

for psykoser  

halveringstid  

EPS**  

Sedation  

Autonome  

Vægtøgning  

 

mg/døgn 

timer* 

 

 

 

 

 

Lavdosis  

Flupentixol 

2-20 

35 

++ 

Haloperidol 

1-15 

24 

+++ 

Pimozid 

1-20 

54 

++ 

 

Middeldosis  

Loxapin*** 

6-8 

 

 

 

 

Periciazin 

20-100 

++ 

++ 

+(+) 

Perfenazin**** 

6-42 

++ 

++ 

++ 

Prochlorperazin 

30-200 

++ 

++ 

+(+) 

Zuclopenthixol 

2-50 

20 

++ 

++ 

++ 

 

Højdosis  

Chlorprothixen 

100-600 

+++ 

+++ 

++ 

Levomepromazin 

100-600 

21 

+++ 

+++ 

++ 

Melperon 

100-600 

6-8 

++(+) 

Pipamperon 

100-400 

++(+) 

++ 

Sulpirid 

300-1800 

+(+) 

* Halveringstiden varierer betydeligt fra patient til patient, op til en faktor 10. De anførte værdier er gennemsnitsværdier. Hvor intet er anført, kendes halveringstiden ikke.
** Ekstrapyramidale symptomer. 

*** Loxapin findes kun som akut inhalationsbehandling ved agitation. 

**** Perfenazin er udgået af det danske marked, men kan rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. 


Tabel 2. Antipsykotika, 2. generation 

Generisk navn  

Vejledende oralt  

dosisniveau  

mg/døgn
for psykoser
  

Plasma-  

halveringstid  

(timer)  

Bivirkninger  

EPS*  

Sedation  

Autonome og
kardiovaskulære
  

Vægtøgning  

Risperidon 

1-10 

20-30 

+(+)** 

+(+) 

+(+) 

Paliperidon 

3-12 

23 

+(+) 

?***** 

Olanzapin 

5-20 

30 

++ 

+(+) 

+++ 

Asenapin 

10-20 

24 

(+) 

++ 

Sertindol 

12-24 

72 

(+) 

(+) 

++ 

Aripiprazol 

15-30 

75 

(+)*** 

Lurasidon 

37-148 

18-37 

Ziprasidon 

80-160 

+(+) 

Quetiapin 

300-750 

7**** 

(+) 

++ 

+ (+) 

Clozapin 

100-900 

12 

+++ 

+++ 

+++ 

Amisulprid 

100-800 

12 

+(+) 

* Ekstrapyramidale symptomer
** I det lave dosisniveau (2-6 mg dgl.) synes risperidon at have færre neurologiske bivirkninger end 1. generations lavdosis antipsykotika. Ved doser over 6 mg dgl. har det derimod samme hyppighed af neurologiske bivirkninger
*** Akatisi
**** Halveringstiden for den aktive metabolit N-desalkylquetiapin er 12 timer 

***** Formentlig som for risperidon, idet risperidon promært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) 

Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. Ud over færre EPS har 2. generations antipsykotika endvidere en lidt bedre effekt på negative symptomer og i mindre grad på de kognitive forstyrrelser (2605)


Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika, der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika, der kan give sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika, der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 


2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis. Nederst i tabel 2 ses derfor det dopaminselektive amisulprid. Dette antipsykotikum blokerer potent dopamin-D2-receptoren, men må, da det vanskeligt passerer blod-hjerne-barrieren, gives i høje doser. Amisulprid giver kun ringe sedativ og autonom effekt, men kan i høje doser fremkalde EPS, om end mindre end de ældre selektive 1. generations antipsykotika. Hvad angår dopamin-D2-receptor-bindingsaffinitet følger herefter paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon. På grund af en relativt kraftig dopamin-D2-receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (få EPS) til et 2. generations antipsykotikum i det lave dosisniveau (< 6 mg). Lurasidon har motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin, olanzapin og quetiapin. Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50% af D2-receptorerne mod olanzapins 60-80%). Det bevirker, at clozapin og quetiapin har færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol, hvis partielle dopaminreceptoragoniste virkning forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme, opkastning og agitation, især i starten af behandlingen. 

 

1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning, mens 2. generations antipsykotika som quetiapin og clozapin har lav dopaminblokering. Aripiprazol binder sig kraftigt til dopamin-D2-receptoren, men har partiel dopamin-D2-agonistvirkning og beskrives derfor at virke "dopaminstabiliserende", dvs. som receptorantagonist, når der er øget dopamintonus, og som receptoragonist, når der er lav dopamintonus. Denne partielle receptoragonistvirkning indebærer bl.a., at aripiprazols potentiale for at fremkalde parkinsonisme og prolaktinstigning er beskedent. Aripiprazol vil derimod kunne medføre en reduceret plamakoncentration af prolaktin, især hvis den er forhøjet. 

Referencer

2605. Leucht S, Cipriani A, Spineli L et al. Comparative efficacy and tolerability of 15 antipsychotic drugs in schizophrenia: a multiple-treatments meta-analysis. Lancet. 2013; 382(9896):951-62, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23810019 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...