• Demens. Behandling med antipsykotika hos patienter med demens er associeret med overdødelighed ⁽⁶⁵¹⁰⁾ og en lang række tilstande, herunder cerebrovaskulære tilfælde, myokardieinfarkt, hjertesvigt, pneumoni og akut nyresvigt ⁽⁶⁵¹¹⁾. Patienter med demens er generelt mere følsomme over for mange af bivirkningerne ved antispykotika (fx ekstrapyramidale og autonome symptomer), og antipsykotika bør som hovedregel ikke anvendes ved demens ⁽⁶⁵⁰⁹⁾.
• Prostatahypertrofi: Forsigtighed bør udvises ved anvendelse af højdosis antipsykotika eller andre lægemidler med antikolinerg aktivitet på grund af risiko for urinretention.
• Hjertesygdom: Antipsykotika, især sertindol og ziprasidon, men også haloperidol, kan øge QTc-intervallet. Forsigtighed skal specielt udvises ved tidligere eller nuværende rytmeforstyrrelser eller familiær disposition til sådanne, samt ved elektrolytforstyrrelser. Der bør, om muligt, tages ekg inden anvendelse af antipsykotika. Se endvidere Antipsykotika - bivirkninger.
• Svære leverlidelser (Child-Pugh B og C): Forsigtighed bør udvises.
• Glaukom: Behandling med antikolinergt virkende antipsykotika kan i sjældne tilfælde provokere udvikling af snævervinklet glaukom, og der bør udspørges om symptomer på glaukom (regnbuesyn, øjensmerter osv.) før behandlingen startes.
• Hyperglykæmi: Øget risiko for hyperglykæmi hos patienter i behandling med 2. generations antipsykotika, specielt clozapin og olanzapin. Især patienter med overvægt, diabetes eller diabetesdisposition, bør have deres HbA1c og fastelipider kontrolleret med passende mellemrum.
• Parkinsons sygdom: Antipsykotika kan forværre parkinsonsymptomerne hos patienter med Parkinsons sygdom. Clozapin i beskedne doser eller alternativt quetiapin i beskedne doser kan anvendes.
• Epilepsi: Forsigtighed bør udvises, da antipsykotika kan sænke krampetærsklen. Dette er særlig udtalt for clozapin.

Se i øvrigt beskrivelserne af de enkelte præparater.