Andre midler mod lidelser i nervesystemet

N07

Revideret: 28.02.2017

Det autonome nervesystem er ikke direkte under viljens kontrol, men forbundet med koordinering og regulering af kroppens viscerale funktioner, omfattende kontrol af hjerte og kredsløb, fordøjelsen, vandladning og afføring. 

Det autonome nervesystem er opbygget af refleksbuer og integrationen fra de afferente nerver sker i rygmarv og medulla oblongata, mens de efferente nerver til de indre organer omfatter sympatiske og parasympatiske nerver.  

Der udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis funktionstilstand således reguleres af balance mellem de to systemer. Der er dog minimal indflydelse af det sympatiske nervesystem på spytsekretion og i enkelte organer er der parasympatisk innervation af blodkarrene. 

Acetylkolin fungerer som transmitter i de autonome ganglier for begge systemer. I de postganglionære nerveterminaler er acetylkolin og nitrogenoxid de primære transmittere i det parasympatiske nervesystem, mens noradrenalin, adenosin trifosfat og neuropeptid Y er de primære transmittere i det sympatiske nervesystem.  

 

Midler med virkning på det autonome nervesystem. 

Lægemidler med en stimulerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika) anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom), og manglende peristaltik i urinveje og tarm (blære-og tarmatoni) efter operation. Når der anvendes acetylkolinesterasehæmmere, (fx når der er behov for forstærket virkningen af den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur), kan det være nødvendigt at anvende lægemidler, fx glycopyrron, som blokerer acetylkolins virkning i det parasympatiske nervesystem

Lægemidler med blokerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatolytika) anvendes til behandling af overaktiv blære (se Midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens). 

Lægemidler, der stimulerer receptorer i det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), anvendes ved hjerteinsufficiens, kardiogent shock samt anafylaktisk- og septisk shock. 

 

Lægemidler med virkning på det perifere somatiske nervesystem 

Lægemidler som hæmmer nedbrydningen af acetylkolin (acetylkolinesterasehæmmere), udnyttes i behandlingen af den neuromuskulære lidelse myasthenia gravis, der er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod den nikotine acetylkolin-receptor i den neuromuskulære kontakt. Endvidere anvendes kolinesterasehæmmere til revertering af ikke-depolariserende neuromuskulær blokade ved fx anæstesi for at genoprette den neuromuskulære transmission i det somatiske nervesystem (se Perifert virkende muskelrelaksantia). 

 

Dette afsnit omtaler alene lægemidler med virkning på den perifere del af det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika), sympatomimetika, antikolinerge spasmolytika (parasymptomatolytika), og acetylkolinesterasehæmmere med virkning på den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur (somatiske nervesystem). 

Referencer

2875. Brøsen K, Simonsen U, Kampmann JP et al. Basal og Klinisk Farmakologi. FADL's Forlag. 2014; 5. udgave, http://fadlforlag.dk/produkt/basal-og-klinisk-farmakologi-5-udgave/ (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2876. Critchley-HD, Nagai Y, Gray MA et al. Dissecting axes of autonomic control in humans: Insights from neuroimaging. Auton Neurosci. 2011; 161(1-2):34-42, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20926356 (Lokaliseret 25. maj 2016)
 
2877. Guptill JT, Soni M, Meriggioli MN. Current Treatment, Emerging Translational Therapies, and New Therapeutic Targets for Autoimmune Myasthenia Gravis. Neurotherapeutics. 2016; 13(1):118-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26510558 (Lokaliseret 25. maj 2016)
 
3069. Møller MH, Claudius C, Junttila E et al. Scandinavian SSAI clinical practice guideline on choice of first-line vasopressor for patients with acute circulatory failure. Acta Anaesthesiol Scand. 2016; 60(10):1347-1366, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27576362 (Lokaliseret 15. juni 2017)
 
 
 
Gå til toppen af siden...