Erektion tilvejebringes ved nervestimulation, som relakserer muskelcellerne i de kavernøse arterier og trabekler, hvorved de kavernøse hulrum fyldes med blod. Herved opnås passiv kompression af udløbskanalerne, således at erektionen kan vedligeholdes med et meget lavt arterielt indløb. 

Årsager
Erektil dysfunktion (ED) er manglende evne til at opnå og/eller vedligeholde en erektion, så penetration kan gennemføres. ED betragtes primært som en kardiovaskulær sygdom og disponerende kardiovaskulære faktorer som hypertension, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, diabetes og KRAM- faktorer (kost-alkohol-rygning-motion) bør derfor vurderes førend behandling iværksættes. Prævalensen af ED hos raske er ca. 20 % hos 40-årige stigende til ca. 50 % hos 70-årige, hvilket bl.a. er vist ved den store danske SEXUS undersøgelse i 2018 ⁽⁵³⁰⁵⁾. Hos patienter med kendt disponerende årsag er prævalensen højere, fx vil næsten alle patienter med diabetes eller dissemineret sklerose rammes af ED i løbet af livet. ED hos mænd < 45 år kan være det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG).
Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker.
Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. 

Udredning 

Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved første konsultation. Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som rutine(androgen profil- FSH, LH, prolactin, testosteron). 

Tilskud 

Enkelttilskud til fosfodiesterase-5-hæmmer, alprostadil eller aviptadil og phentolamin til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen: 

• at det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. Det gælder primært de i tabel 1 nævnte patientkategorier. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med,
• at der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet.

Tabel 1.