Midler mod dyskinesi

N05A, N05B, N07X

Revideret: 03.01.2017

Dyskinesier er abnorme ufrivillige bevægelser, der ofte optræder ved fremskreden Parkinsons sygdom som bivirkning til antiparkinsonbehandling, se Parkinsonisme

  

Behandlingen af dyskinesier ved Parkinsons sygdom er reduktion af parkinsonmedicin og/eller behandling med amantadin (2531, 2532). Behandling med antipsykotika, bortset fra clozapin og quetiapin i små doser, vil forværre de motoriske parkinsonsymptomer. 
Akut dystoni ses i forbindelse med behandling med 1. generations antipsykotika og højdosis antiemetika. Spontane orale dyskinesier og tardive dyskinesier kan udløses af længerevarende behandling med antipsykotika, som blokerer dopaminreceptorerne. Både 1. generations og 2. generations antipsykotika kan forårsage denne bivirkning - de sidste dog sjældnere. 

  

Tardive dyskinesier (TD) debuterer ofte når antipsykotika reduceres eller seponeres. Genoptagelse af behandlingen eller stigning i dosis vil ofte reducere de tardive dyskinesier. TD er aldrig rappporteret under behandling med dopamin depleterende præparater (reserpin og tetrabenazin) og sjældent under behandling med atypiske antipsykotika som clozapin. 

  

Se i øvrigt også bevægeforstyrrelser

Behandlingsvejledning

Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. 

  

Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. 

  

Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved nedbryde en større del af transmitteren, der således ikke står til rådighed for frigørelse i synapsespalten. 

Præparatvalg

Hvis seponering af det udløsende præparat ikke har effekt, kan akut dystoni, hvor symptomerne er svære, behandles med biperidin (2 mg i.v.) evt. gentaget eller diazepam (5-10 mg i.v.). 

 

Biperidin inj.væske fremstilles magistrelt. 

  

Ved tardive dyskinesier anbefales seponering af antipsykotika eller skift til 2. generations-antipsykotika, hvis muligt. Her er tetrabenazin 1. valg, men i øvrigt er der meget ringe evidens for anden form for medicinsk behandling. Ved medicinsk behandlingsrefraktær tardiv dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Indholdsstoffer  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion  

Diazepam 

Nej 

Ja 

Pimozid 

Nej 

Nej 

Tetrabenazin 

Nej 

Ja 

 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 2 mg 25 stk. 19,24
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 2 mg 50 stk. 12,71
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 2 mg 100 stk. 3,28
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 5 mg 7 stk. (Blister) 13,50
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 5 mg 25 stk. 5,94
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 5 mg 50 stk. 2,13
Diazepam Stesolid®
Actavis
tabletter 5 mg 100 stk. 1,15
Diazepam Stesolid®
Actavis
injektionsvæske, opl. 5 mg/ml 25 amp. (5x5) a 2 ml 19,89
Diazepam Stesolid®
Actavis
injektionsvæske, emulsion 5 mg/ml 10 amp. a 2 ml 26,09
Diazepam Stesolid®
Actavis
suppositorier 5 mg 10 stk. (blister) 17,39
Diazepam Stesolid®
Actavis
suppositorier 10 mg 10 stk. 15,26
Diazepam Stesolid®
Actavis
rektalvæske, opløsning 5 mg/ml 5 x 2 ml 62,75
Diazepam Stesolid®
Actavis
rektalvæske, opløsning 5 mg/dosis 5 rektaltuber a 2,5 ml 58,88
Diazepam Stesolid®
Actavis
rektalvæske, opløsning 10 mg/dosis 5 x 2,5 ml 51,36
Diazepam Stesolid®
Actavis
rektalvæske, opløsning 10 mg/dosis (2care4) 5 x 2,5 ml 50,60
Pimozid Orap®
Eumedica
tabletter 1 mg 75 stk. (blister) 6,05
Pimozid Orap®
Eumedica
tabletter 1 mg (PharmaCoDane) 90 stk. (blister)
Pimozid Orap®
Eumedica
tabletter 1 mg (2care4) 90 stk. (blister) 5,82
Pimozid Orap®
Eumedica
tabletter 4 mg 20 stk. (blister) 2,86
Tetrabenazin Nitoman®
MediLink
tabletter 25 mg 112 stk. 42,25
Tetrabenazin Tetmodis
AOP Orphan
tabletter 25 mg 112 stk. 42,25
Tetrabenazin Tetmodis
AOP Orphan
tabletter 25 mg (2care4) 112 stk. 48,87

Referencer

1733. Corell CU, Schenk EM. Tardive dyskinesia and new antipsychotics. Curr Opin Psychiatry. 2008; 21(2):151-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18332662 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
1734. Soares-Weiser K, Fernandez HH. Tardive dyskinesia. Semin Neurol. 2007; 27:159-69, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17390261 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
1774. Shprecher DO, Kurlan R. The management of tics. Mov Disord. 2009; 24:15-24, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19170198 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
2531. Ory-Magne F, Corvol JC, Azulay JP, et al. Withdrawing amantadine in dyskinetic patients with Parkinson disease: the AMANDYSK trial. Neurology. 2014; 82:300-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24371304 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
2532. Schaeffer E1, Pilotto A, Berg D. Pharmacological Strategies for the Management of Levodopa-Induced Dyskinesia in Patients with Parkinson's Disease. CNS Drugs. 2014; 28(12):1155-84, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25342080 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...