Parenterale lægemidler

Revideret: 21.03.2016
Jette Jacobsen (Forfatter),

Parenteral administration er betegnelse for bl.a. administration af flydende sterile lægemidler, der indgives ved injektion eller infusion til lokal eller systemisk virkning. Parenteral betyder egentligt udenom tarmen (gr. par enteron). 


Injektionsvæsker bør om muligt være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med blodet (ca. 300 mOsm) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion.
Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. 

  

Intramuskulære injektioner 

Ved injektioner, der gives intramuskulært (i.m.), skal det sikres, at injektionen gives dybt nok. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen, se Absorptionsfraktion og biotilgængelighed. Det foretrukne injektionssted er øverste laterale kvadrant af glutealregionen. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på lårets yderside eller i regio deltoidea. I regio deltoidea er absorptionen hurtigst (virkningen kan indtræde i løbet af få minutter). Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. indgift af fx jern-præparater. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. 


Subkutane injektioner 

Injektioner, der gives subkutant (s.c.), gives oftest på lårets yderside. Lokalirriterende opløsninger bør pga. risiko for vævsnekrose ikke gives subkutant. Absorptionshastigheden varierer afhængig af opløsningens art, fedtmængden i subcutis og vaskulariseringsgraden. 

Gå til toppen af siden...