Antibakterielle midler til inhalation

J01DF, J01GB, J01MA, J01XB

Revideret: 10.02.2017

Inhalation af antibiotika anvendes for at opnå en højere koncentration af antibiotika lokalt i luftveje, end der kan opnås ved systemisk indgift. 


Inhalation af antibiotika anvendes ved: 

  • Cystisk fibrose, specielt ved kolonisering eller infektion i nedre luftveje med Pseudomonas aeruginosa.(2464)
  • Behandling af patienter med bronkiektasier med kolonisation/infektion med Pseudomonas aeruginosa(2465)
  • Respiratorpatienter med nosokomiel pneumoni(2465).

 

Anvendelse af antibiotika til inhalation medfører risiko for selektion af resistente bakterier. Risikoen ved aminoglykosid- eller polymyxin (colistin) behandling synes dog relativt lille.  

 

Erfaringen med aztreonam er noget mindre, men også her synes risikoen for selektion af resistente bakterier at være lille. 

 

Erfaring med levofloxacin for selektion af resistente bakterier savnes. 

Anvendelsesområder

Aminoglykosider (for øjeblikket alene tobramycin) og colistin til inhalation er især indiceret ved infektioner med gramnegative bakterier, som er resistente over for β-lactamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for disse antibiotika. 

 

Aztreonam og levofloxacin kan anvendes til behandling af kronisk lungeinfektion forårsaget af Pseudomonas aeruginosa hos voksne med cystisk fibrose. 

 

Valget af præparater afhænger af bakteriernes resistensforhold. Som regel anvendes en kombination af to af præparaterne ved P. aeruginosa, Acinetobacter spp. eller lignende multiresistente bakterier for at undgå yderligere resistensudvikling. 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Levofloxacin er kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 20 ml/min.) eller leverfunktion. 

De øvrige antibakterielle midler til inhalation kan anvendes ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

 

Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

Kontraindikationer

  • Colistimethatnatrium (colistin) :
    • Allergi over for polymyxiner
    • Myasthenia gravis
  • Levofloxacin:
    • Allergi over for quinoloner.
    • Bør generelt ikke anvendes til patienter, som har haft senesygdomme relateret til behandling med quinoloner.
    • Epilepsi.
    • Myasthenia gravis
  • Tobramycin:
    • Allergi over for aminoglykosider.

Bivirkninger

Lokale bivirkninger er hyppige. 

 

Stemmeforandring opstår hos 13% ved behandling med tobramycin; hoste og bronkospasme hos mere end 10% ved behandling med colistimethatnatrium; stridor, hoste, pharyngitis og nasal tilstopning hos mere end 10% ved behandling med aztreonam; dyspnø, hoste, hæmoptyse, øget bronkialsekretion, øget viskositet af bronkialsekretion og reduceret forceret respiratorisk volumen hos mere end 10% ved behandling med levofloxacin. 

 

Systemiske bivirkninger kan forekomme. 

Farmakokinetik

Ca. 10% af inhaleret dosis når lungerne. Plasmakoncentrationen er ca. 5% af koncentrationen efter intravenøs administration for tobramycin og colistimethatnatrium, ca. 1% for aztreonam og ca. 50% for levofloxacin. For levofloxacin forekommer individuelle variationer, og plasmakoncentrationen efter inhalation kan være på samme niveau som efter systemisk administration. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Aztreonam Cayston®
Gilead Sciences
pulver og solvens til opløsning til nebulisator 75 mg 84 stk. 1.162,08
Colistimethatnatrium Colobreathe
Actavis
inhalationspulvere i kapsler 1.662.500 IU 56 stk. (blister) (Abacus) 417,94
Colistimethatnatrium Colobreathe
Actavis
inhalationspulvere i kapsler 1.662.500 IU 56 stk. (blister) 394,56
Colistimethatnatrium Colobreathe
Actavis
inhalationspulvere i kapsler 1.662.500 IU 56 stk. (blister) (Europharma) 406,43
Colistimethatnatrium Colobreathe
Actavis
inhalationspulvere i kapsler 1.662.500 IU 56 stk. (blister) (Paranova) 417,94
Colistimethatnatrium Promixin®
Nigaard
pulver til infusionsvæske, opl. 1.000.000 IE 10 stk. 295,69
Colistimethatnatrium Promixin®
Nigaard
pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE 30 stk. uden disc 240,29
Colistimethatnatrium Promixin®
Nigaard
pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE (Orifarm) 30 stk. med disc 236,20
Colistimethatnatrium Tadim
Parallelimport
pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE (2care4) 30 stk. uden disc 244,50
Colistimethatnatrium Tadim
Parallelimport
pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE (Paranova Danmark) 30 stk. uden disc 242,19
Colistimethatnatrium Tadim
Parallelimport
pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE (Paranova Danmark) 30 stk. med disc
Levofloxacin Quinsair
Raptor
inhalationsvæske til nebulisator 240 mg 56 stk. + nebulisator 1.210,49
Tobramycin Tobi®
Novartis
inhalationsvæske til nebulisator 300 mg/5 ml 56 stk. 490,75
Tobramycin Tobi® Podhaler
Novartis
inhalationspulver, kapsler 28 mg 224 stk. (blister) (Abacus) 405,36
Tobramycin Tobi® Podhaler
Novartis
inhalationspulver, kapsler 28 mg 224 stk. (blister) (Orifarm) 419,82
Tobramycin Tobi® Podhaler
Novartis
inhalationspulver, kapsler 28 mg 224 stk. (blister) (Paranova) 411,43
Tobramycin Tobi® Podhaler
Novartis
inhalationspulver, kapsler 28 mg 224 stk. (blister) 539,80
Tobramycin Tobramycin "Teva"
TEVA
inhalationsvæske til nebulisator 300 mg/5 ml 56 stk. 459,81

Referencer

2464. Koerner-Rettberg C, Ballmann M. Colistimethate sodium for the treatment of chronic pulmonary infection in cystic fibrosis: an evidence-based review of its place in therapy. Core Evid. 2014; 9:99-112, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25278817 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2465. Liapikou A, Torres A. Pharmacotherapy for lower respiratory tract infections. Expert Opin Pharmacother. 2014; 15(16):2307-18, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25216725 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...