Ziconotid

N02BG

Revideret: 14.02.2017

Anvendelsesområder

Ziconotid indgives som kontinuerlig infusion via et intratekalt kateter ved brug af en ekstern eller en internt implanteret elektromekanisk præcisionspumpe. Ziconotid er en mulighed ved svær behandlingsrefraktær kronisk smerte, hvor intratekal behandling er indiceret. Bedst resultat er set ved svær neuropatisk smerte hos cancerpatienter, men der er også set signifikant effekt ved kroniske non-maligne tilstande. Behandlingen bør kun foretages af smertespecialist med erfaring med intratekal behandling. 

Bivirkninger

Neuropsykiatriske bivirkninger, især konfusion, er almindelige. Nedsat kognitiv funktion viser sig typisk efter flere ugers behandling. Episoder med akutte psykiatriske forstyrrelser, såsom hallucinationer, paranoide reaktioner, fjendtlighed, delirium, psykose og maniske reaktioner, er blevet indberettet. De kognitive bivirkninger er typisk reversible inden for 1-4 uger efter seponering, men kan i nogle tilfælde persistere. Mikrobiologisk kontaminering via det intratekale kateter kan give anledning til meningitis, og ved brug af eksterne pumpesystemer kræves strenge sterile procedurer. 


Selv om ziconotid er blevet undersøgt i langvarige, open-label kliniske forsøg vedrørende effektivitet og sikkerhed, er der kun publiceret ét kontrolleret studie af mere end 3 ugers varighed. Mulige langvarige lokale toksiske virkninger på CNS er ikke blevet udelukket, og prækliniske data vedrørende dette er begrænsede. Der skal derfor udvises forsigtighed i forbindelse med langtidsbehandling. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Ziconotid Prialt
Eisai
infusionsvæske, opløsning  100 mikrogram/ml 1 ml   423,72
 
 
Gå til toppen af siden...