Thiazider

C03AA

Revideret: 27.02.2017

Virkning 

Thiazidernes hovedangrebspunkt er lokaliseret til nyrernes distale konvolute tubuli, dvs. det kortikale nefronafsnit mellem macula densa og samlerørene.
Alle thiazider hæmmer ved maksimal dosering natriumreabsorptionen med op til 8% og øger udskillelsen tilsvarende. Dosisforøgelse herudover giver ingen yderligere natriuretisk effekt, hvorimod risikoen for bivirkninger - specielt kaliumtabet - øges. Ved fortsat indgift udvikles kompensatorisk forøgelse af reabsorptionen af salt og vand i nyrernes proksimale tubuli, hvorved natriumbalancen genetableres (dvs. udskillelse = indtagelse). Under langtidsbehandling med thiazider er døgndiuresen og natriumudskillelsen derfor ikke forøget, men kroppens totale natrium- og vandindhold er reduceret. 

  

Den kompensatoriske "omlægning" af nefronets reabsorption af salt og vand til de proksimale tubuli er medvirkende årsag til nogle af thiazidernes specifikke virkninger: 

  • antidiuretisk effekt ved diabetes insipidus og andre polyuriske tilstande
  • hæmning af uratudskillelsen
  • nedsættelse af lithiumclearance.

  

Thiaziderne virker hæmmende på calciumudskillelsen som følge af stimulation af calciumreabsorption i de distale tubuli. Thiazidbehandling kan medføre et let fald i glomerulær filtrationshastighed (GFR). Den diuretiske virkning ved vanlig dosering er yderst begrænset ved nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min.), medmindre de gives sammen med loop-diuretika eller i form af det højpotente thiazid metolazon (kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek). 

  

Thiaziderne har antihypertensiv virkning, som initialt skyldes en reduktion af blodvolumenet. Senere i behandlingen sker der en delvis normalisering af blodvolumen og sideløbende hermed en reduktion af den perifere karmodstand. Mekanismen bag denne kardilaterende virkning kendes ikke 

Anvendelsesområder

Thiazidernes moderate og langvarige virkning gør dem velegnede som førstevalgspræparater mod væskeretention, se Diuretika.
De anvendes endvidere som et af førstevalgs-præparaterne i behandling af Hypertensio arterialis og kan med succes kombineres med de andre førstevalgspræparater, se Diuretika (hypertension)

 

Den maksimale antihypertensive effekt opnås allerede ved små doser (bendroflumethiazid 5 mg dgl.) med relativ få bivirkninger.
Den antidiuretiske virkning kan benyttes ved central eller renal diabetes insipidus, se Antidiuretisk hormon.
 

Virkningen på calciumudskillelsen anvendes profylaktisk ved idiopatisk hypercalciuri med recidiverende nyre- og uretersten. Samtidig virker thiaziderne forebyggende på afkalkning af knoglerne ved osteoporose. Flere studier tyder på mindsket forekomst af femur-frakturer hos ældre i thiazid-behandling. 

 

Se endvidere Racens betydning for lægemidlers effekt

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Thiazider er kontraindicerede ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion. 

Kontraindikationer

Allergi over for antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen, da der kan optræde krydsallergi mellem thiazider, sulfonamider og sulfonylurinstoffer.

Bivirkninger

  • Lyssensibilisering, hypokaliæmi, hyperurikæmi, hyperglykæmi og impotens.
  • Meget sjældent ses hypercalcæmi.
  • Hypokaliæmi og hyponatriæmi er særligt hyppigt ved brug af metolazon med svimmelhed, hovedpine, muskelkramper, træthed, ledsmerter og -hævelse, kolde ekstremiteter, ortostatisk hypotension og palpitationer.
  • Ved kendt arthritis urica bør man udvise forsigtighed pga. risiko for udbrud af arthritis urica.

Interaktioner

  • Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider.
  • Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
  • Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum.
  • Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider.
  • Ved samtidig indgift af lithium ses øget serum-lithiumkoncentration på grund af øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli.

Graviditet

Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide og anvendes derfor kun på særlige indikationer og under visse forudsætninger. Behandlingen er en specialistopgave.  

 

Der er data for mere end 2.100 eksponerede, heraf under 100 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko, og thiazider bør derfor undgås i 1. trimester.  

Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos nyfødte har været meddelt.  

 

Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen. Hvis behandling er nødvendig, foretrækkes bendroflumethiazid. Se graviditet i Hypertensio arterialis

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Hydrochlorthiazid Hydrochlorothiazide "Orifarm"
Orifarm Generics
tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   0,89
Hydrochlorthiazid Hydromed®
MediLink
tabletter  12,5 mg 100 stk. (blister)   1,58
Hydrochlorthiazid Hydromed®
MediLink
tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   0,94

Referencer

1337. Hughes AD. How do thiazide and thiazide-like diuretics lower blood pressure?. J Renin Angiotensin Aldosterone Syst. 2004; 5(4):155-60, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15803433 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...