Kaliumbesparende diuretika

C03D

Revideret: 27.02.2017

Virkning 

Virker hovedsageligt i samlerørene, hvor natriumreabsorptionen er delvis koblet til sekretionen af kalium- og hydrogenioner. Disse diuretika vil derfor - i modsætning til de mere proksimalt virkende diuretika - bevirke retention af kalium- og hydrogenioner. Stoffernes maksimalvirkning er begrænset, svarende til en akut merudskillelse på 2-3% af den filtrerede natriummængde. Men ved kombination med thiazider eller loop-diuretika adderes de enkelte diuretikas natriuretiske effekt, samtidig med at kaliumtabet reduceres. Ved stort kaliumtab er disse stoffer mere effektive end kaliumtilskud til at genoprette kaliumbalancen. Stofferne modvirker også magnesiumtab, der er forårsaget af andre diuretika.
 

Kaliumbesparende diuretika har forskellig struktur og virkemåde.
Spironolacton og dettes aktive metabolit, kanrenon, er kompetitive aldosteronantagonister og reducerer antallet af natriumkanaler i samlerørenes luminale membran, hvilket betinger natriumtab og kaliumretention. Aldosteronantagonisternes virkning kræver tilstedeværelse af aldosteron og har særligt udtalt effekt ved hyperaldosteronisme. 

 

Eplerenon er en kompetitiv aldosteronreceptorantagonist, som virker mere selektivt på mineralokortikoidreceptoren end spironolacton, idet den kun i ringe grad bindes til androgen- og progesteronreceptorer og derfor ikke giver hormonale bivirkninger.  


Amilorid hæmmer natriumreabsorptionen (og kaliumsekretionen) ved at blokere natriumkanalerne i samlerørenes luminale membran. Modsat spironolacton kræver amilorid ikke tilstedeværelse af aldosteron. 

Anvendelsesområder

Kaliumbesparende diuretika benyttes i ødem- og hypertensionsbehandlingen i kombination med thiazider eller loop-diuretika, primært med henblik på begrænsning af kaliumtabet; samtidig opnås additiv virkning på natriumudskillelsen. Højdosis spironolacton er særlig effektiv til behandling af ascites.
Aldosteronantagonisterne er især indiceret ved hyperaldosteronisme, der kan forekomme hos patienter, der har været behandlet med andre diuretika gennem længere tid. En sådan sekundær hyperaldosteronisme må mistænkes, når serum-kalium hos en diuretikumbehandlet patient vedbliver at være lavt trods stigende tilskud af kaliumchlorid oralt. Hyperaldosteronisme ses også ved svær ubehandlet lever- og hjerteinsufficiens og nefrotisk syndrom. 

  

Spironolacton har antihypertensiv virkning og kan med fordel anvendes ved forhøjet blodtryk i forbindelse med hyperaldosteronisme, som ikke er en helt usædvanlig årsag til resistent hypertension, se Diuretika (hypertension)

Spironolacton 25-50 mg dgl. (gennemsnit 26 mg) i tillæg til behandling med andre diuretika og ACE-hæmmere har i en større kontrolleret undersøgelse, RALES (250), vist sig at reducere dødeligheden hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens gruppe III-IV med 27%. 


Eplerenon 25-50 mg dgl. i gennemsnitlig 16 måneder har hos post-AMI patienter med nedsat venstre ventrikelfunktion/klinisk hjertesvigt vist at reducere mortaliteten fra 16,7% til 14,4%, dvs. NNT på ca. 45. EPHESUS (1511).  

Eplereono 25-50 mg dgl. i 21 måneder hos patienter med systolisk hjertesvigt og lette symptomer har i EMPHASIS-HF undersøgelsen (2630) vist at reducere mortaliteten fra 15,5 til 12,5 %. 

Præparatvalg

Forskellen mellem de tre typer kaliumbesparende diuretika afspejles først og fremmest i bivirkningsmønsteret og i deres virkningsvarighed.

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

 

Kontraindiceret ved: 

Eplerenon 

Stærkt nedsat leverfunktion 

(Child-Pugh C). 

 

 

Kontraindiceret ved: 

Eplerenon 

Stærkt nedsat nyrefunktion 

(GFR < 30 ml/min.) 

Spironolacton 

Akut og kronisk nyreinsufficiens 

 

Kontraindikationer

Hyponatriæmi.

Forsigtighedsregler

  • Nedsat dosering ved nedsat nyrefunktion.
  • Forsigtighed ved behandling med ACE-hæmmere, som i sig selv giver kaliumretention.
  • Ved hyperkalæmiske tilstande, herunder Addisons sygdom, må disse stoffer kun anvendes med forsigtighed og under hyppig kontrol af serum-kalium.
  • Samtidigt kaliumtilskud må kun gives ved konstateret hypokaliæmi og kun under fortsat kontrol af serum-kalium. Hvis man til en patient, der behandles med diuretikum + kaliumtilskud, føjer et af disse stoffer, må man være parat til at ophøre med kaliumtilskuddet, i hvert fald så snart serum-kalium er blevet normalt.
  • Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter skal gennemføres.
  • Ved hjertesvigt er der ingen evidens for gunstig virkning ved højere doser end de nævnte under "Anvendelsesområder", og risikoen for svær hyperkaliæmi og nyrefunktionspåvirkning stiger kraftigt ved højere doser i kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonister.

Bivirkninger

  • Fælles er hypotension og især hyperkaliæmi.
  • Desuden tendens til hyponatriæmi, som ses ved overdosering, nedsat nyrefunktion og/eller for stor kaliumindtagelse. Tilstanden forværres ved samtidig hyponatriæmi og acidose. Symptomerne er konfusion, kraftesløshed, talebesvær og ekg-ændringer med arytmier, eventuelt ventrikelflimren.
  • Stofferne har derudover individuelle bivirkninger; spironolacton kan give gynækomasti, eplerenon svimmelhed og gastro-intestinale gener og amilorid gastro-intestinale gener, lægkramper og hududslæt.

Interaktioner

  • Kaliumtilskud øger risikoen for hyperkaliæmi.
  • Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere og kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmeres aldosteronsekretionshæmmende virkning. Virkningen af andre diuretika og antihypertensiva forstærkes.
  • Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved digoxinplasmakoncentrationen øges.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Eplerenon Eplerenon "Accord"
Accord
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)   5,22
Eplerenon Eplerenon "Accord"
Accord
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   3,42
Eplerenon Eplerenon "Bluefish"
Bluefish
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)   5,27
Eplerenon Eplerenon "Medical Valley"
Medical Valley
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)   5,44
Eplerenon Eplerenon "Medical Valley"
Medical Valley
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   29,17
Eplerenon Eplerenon "Medical Valley"
Medical Valley
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   4,26
Eplerenon Eplerenon "Stada"
STADA Nordic
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)  
Eplerenon Eplerenon "Stada"
STADA Nordic
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   28,57
Eplerenon Eplerenon "Stada"
STADA Nordic
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   3,30
Eplerenon Eplerenone "Teva"
TEVA
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)   5,73
Eplerenon Eplerenone "Teva"
TEVA
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   5,40
Eplerenon Eplerenone "Teva"
TEVA
filmovertrukne tabletter  50 mg 30 stk. (blister)   8,70
Eplerenon Eplerenone "Teva"
TEVA
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   3,42
Spironolacton Hexalacton®
Sandoz
tabletter  25 mg 100 stk.   2,70
Spironolacton Hexalacton®
Sandoz
tabletter  100 mg 100 stk.   1,91
Eplerenon Inspra®
Pfizer
filmovertrukne tabletter  25 mg 30 stk. (blister)   51,45
Eplerenon Inspra®
Pfizer
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   24,68
Spironolacton Spirix®
Takeda Pharma
tabletter  25 mg 100 stk.   2,70
Spironolacton Spirix®
Takeda Pharma
tabletter  25 mg 250 stk.   1,69
Spironolacton Spirix®
Takeda Pharma
tabletter  50 mg 100 stk.   2,31
Spironolacton Spirix®
Takeda Pharma
tabletter  50 mg 250 stk.   2,34
Spironolacton Spirix®
Takeda Pharma
tabletter  100 mg 100 stk.   1,97
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  25 mg 30 stk.   5,01
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  25 mg 100 stk.  
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  50 mg 30 stk.   2,58
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  50 mg 100 stk.   2,29
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  100 mg 30 stk.   2,85
Spironolacton Spiron
Orion Pharma
tabletter  100 mg 100 stk.   1,90
Spironolacton Spironolactone "Accord"
Accord
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   2,09
Spironolacton Spironolactone "Accord"
Accord
filmovertrukne tabletter  50 mg 100 stk. (blister)   1,87
Spironolacton Spironolactone "Accord"
Accord
filmovertrukne tabletter  100 mg 100 stk. (blister)   1,84

Referencer

250. Pitt B, Zannad F, Remme WJ et al. The effect of spironolactone on morbidity and mortality in patients with severe heart failure. Randomized Aldactone Evaluation Study Investigators. N Engl J Med. 1999; 341(10):709-17, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10471456 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
1511. Pitt B, White H, Nicolau J et al. Eplerenone reduces mortality 30 days after randomization following acute myocardial infarction in patients with left ventricular systolic dysfunction and heart failure. J Am Coll Cardiol. 2005; 46(3):425-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16053953 (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2630. Zannad F, McMurray JJ, Krum H et al. Eplerenone in patients with systolic heart failure and mild symptoms.. N Engl J Med. 2011; 364(1):11-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21073363 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...