Organisationen bag Medicin.dk
Ejerskab
Medicin.dk er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S.
Dansk Lægemiddel Information A/S er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark.
Medicin.dk har udgivet information om medicin siden 1975 under skiftende navn og via skiftende kanaler. Læs mere om Medicin.dk.
Drift
Medicin.dk drives af et sekretariat bestående af et farmaceut-team, et kommunikationsteam og et softwareudviklings-team på i alt 20 medarbejdere. Dertil kommer en række studerende og enkelte eksterne konsulenter. Læs mere om medarbejdere på Medicin.dk.
Eksternt sidder 250 forfattere og referenter, primært speciallæger. Alle er aktive klinikere og specialister på deres felt. Det samme gælder redaktionen på Medicin.dk, som består af fire klinisk aktive speciallæger.
Medicin.dk har indgået aftale med specialeselskabernes paraplyorganisation, Lægevidenskabelige Selskaber, om, at det er det enkelte specialeselskab, der udpeger den til enhver tid bedst egnede forfatter eller referent til Medicin.dk.
Læs om de forskellige redaktionelle procedurer på de tre undersider; Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger og Medicin.dk Indlægssedler ved at klikke på dem i venstremenuen her på siden.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Skriv til kontakt@medicin.dk.