FMB - Nedsat nyrefunktion

Revisionsdato: 24.11.2025

Forstå informationen om nedsat nyrefunktion i Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) 

 

Fælles MedicinBeslutningsstøtte-systemet består af en række moduler, der støtter lægen ved ordination af medicin i forskellige situationer.  

 

Et af disse moduler omhandler dosering af lægemidler til patienter med nedsat nyrefunktion. Modulet giver den ordinerende læge advarsler og konkrete relevante anbefalinger til dosering af medicin relateret til patientens nyrefunktion. 

 

Modulets indhold: 

 

1. Klinisk relevant dosisvejledning 

Modulet indeholder konkrete anbefalinger om:  

  • Hvornår dosis skal reduceres
  • Hvornår et lægemiddel er kontraindiceret
  • Hvordan dosis skal justeres (fx reduktion af enkeltdosis eller forlængelse af doseringsinterval)

 

2. Kliniknær oversættelse af anbefalinger 

I stedet for vage formuleringer som "anvend med forsigtighed", omsættes informationen til konkrete og anvendelige budskaber, som fx:  

  • "Start med 1 mg dagligt og optitrér langsomt"
  • "Maks. 500 mg x 2 dagligt ved eGFR 30-45 ml/min"

Dette gør det lettere for klinikere at træffe sikre og hurtige beslutninger i praksis.  

 

3. Målrettet almen praksis 

Modulet er især designet til brug i primærsektoren, hvor mange patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion behandles. Det giver:  

  • Et hurtigt overblik over relevante lægemidler
  • Støtte til korrekt dosering uden behov for specialistkonsultation i ukomplicerede tilfælde.

 

4. Følgende kilder er anvendt ved udarbejdelse af modulet: 

  • Produktresuméer
  • Nationale behandlingsvejledninger
  • The Renal Drug Handbook
  • Up To Date
  • Klinisk erfaring fra nefrologer.

 

Vil du vide mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB)? 

Læs mere og se film om FMB.