Laksantia virker ved at ændre tarmindholdets sammensætning og volumen samt ved at påvirke tarmmotorikken og salt- og vandtransporten gennem tarmvæggen. 

Inddeling af laksantia

Laksantia kan inddeles efter virkemåde: 

Virkning af laksantia

Peristaltikfremmende laksantia stimulerer tarmens peristaltik ved dels at hæmme absorptionen af salt og vand i tarmen, dels at øge sekretionen af salt og vand i tarmen, så indholdet i tarmlumen øges. 

Hovedvirkningen af osmotisk virkende laksantia er at øge tarmindholdets volumen, hvorved peristaltikken stimuleres. Dette medfører, at salt- og vandsekretionen i colon øges, hvorved fæces bliver løsere. 

Elektrolytopløsninger, der er tilsat ikke-absorberbare macrogoler, virker ved deres osmotiske effekt lakserende. Elektrolytopløsningerne er sammensat således, at der ikke tabes salte eller vand fra kroppen. Præparaterne anvendes ved kronisk obstipation og i forbindelse med udrensning før endoskopisk undersøgelse af colon. 

Laksantia med lokal virkning i rectum virker dels blødgørende på fæces, dels ved at fremkalde defækationsrefleks. 

Opioidantagonisten methylnaltrexon, der er en såkaldt perifert virkende selektiv µ-receptor-opioidantagonist, reducerer opioiders obstiperende virkning uden at hæmme den opioid-medierede analgetiske effekt. Methylnaltrexon bør kun anvendes til patienter med fremskreden sygdom. 

Serotoninagonisten prucaloprid, der er en selektiv serotonin (5-HT4)-receptoragonist, stimulerer den gastro-intestinale motilitet og inducerer migrerende kontraktioner i tarmen. 

Guanylatcyclase (GC)-C-receptoragonisten linaclotid stimulerer tarmens sekretion og giver en nedsættelse af colontransittiden. 

Overdreven og langvarig brug af kraftigt virkende laksantia indebærer risiko for dehydrering og hypokaliæmi.