Dispenseringsformer (generelt om hudmidler)
D
Revideret: 10.08.2021
Carsten Sand (Forfatter),
Dansk Dermatologisk Selskab
Lone Skov (Referent),
Dansk Dermatologisk Selskab
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
- Cremer er olie-i-vand-emulsioner, som oftest anvendes til tørre eller væskende hudområder.
- Salver er vandfri eller vand-i-olie-emulsioner, som oftest anvendes til tørre og skællende hudområder.
- Kutane opløsninger (linimenter, emulsioner og skum) er opløsninger, der indeholder vand, alkohol og propylenglycol. Velegnet til behandling af behårede områder, herunder hårbunden. En opløsning kan ligeledes dispenseres i form af en kutanspray.
- Geler er præparater med halvfast konsistens, der er fremstillet ved kvældning af indholdsstofferne. Kan anvendes på hud, herunder behårede områder.
- Puddere er fintmalede faste stoffer, som virker dækkende og beskyttende med en vis udtørrende virkning.
- Pastaer er salver, i hvilke der er udrørt faste partikler. Kan være velegnet til beskyttelse af sårkanter eller macererede hudområder.
- Lak til negle er opløsninger, der tørrer ind og penetrerer neglepladen. Anvendes ved onykomykoser.
- Suppositorier og rektalsalve anvendes ved sygdomme i analkanalen eller perianalt.
Se endvidere Lægemidler til applikation på huden.
