Pondocillin®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg eller 700 mg pivampicillin. 

Voksne og børn > 6 år 

• 350-700 mg 3-4 gange dgl. Dosis kan øges til 1.000 mg 3 gange dgl.
• Ukompliceret gonoré forårsaget af penicillinfølsomme stammer af N. gonorrhoeae. 1.400 mg + 1 g probenecid som éngangsdosis.

Børn ≤ 6 år 

• 35-70 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.

• Penicillinallergi
• Mononukleose
• Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika.

• Forsigtighed bør udvises ved overfølsomhed over for andre β-lactamantibiotika end penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi.
• Pivampicillin kan medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger.

• Ampicillins baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx
  • erythromycin
  • tetracycliner
  • men ikke sulfonamider.
• Ampicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
• Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af ampicillin.

Baggrund: Pivampicillin omdannes hurtigt til ampicillin, som har en veldokumeret god sikkerhedsprofil hos gravide. For pivampicillin er der data for ca. 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 1,5%, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

• Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg.
• Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum
  Virker baktericidt på:
  • Grampositive kokker:
    • Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)
    • Streptococcus pyogenes, (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A)
    • Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B)
    • Enterococcus faecalis
    • De fleste α-hæmolytiske streptokokker
    • Staphylococcus aureus, som ikke danner penicillinase
  • Grampositive stav:
    • Clostridium spp.
    • Bacillus anthracis
    • Corynebacterium spp.
    • Actinomyces spp.
  • Gramnegative diplokokker:
    • Neisseria meningitidis 
    • Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae
  • Visse gramnegative stave:
    • Haemophilus influenzae
    • Proteus mirabilis
    • E. coli
    • Helicobacter pylori
    • Pasteurella spp.
    • Capnocytophaga spp.
  • Desuden:
    • Treponema pallidum
    • Borrelia burgdorferi.

• Pivampicillin er syrestabilt.
• Biotilgængelighed ca. 90%.
• Det er en prodrug, som i organismen hydrolyseres til ampicillin og virker som dette.
• Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 0,5-1 time.
• Terapeutisk plasmakoncentration på mindst 0,5 mikrogram/ml opretholdes i 6 timer.
• Trænger langsomt ind i cellerne og passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og ekssudater.
• Plasmahalveringstid ca. 1 time.
• Koncentration i galden 30-100 mikrogram/ml.
• Koncentration i urinen 150-1.000 mikrogram/ml.
• Ca. 80% af den indgivne dosis udskilles som ampicillin gennem nyrerne.