Yderligere information
Relevante links
Penicilliner med virkning på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus (β-laktamantibiotika). Ampicillinderivat.

Anvendelsesområder

Infektioner forårsaget af ampicillinfølsomme bakterier, fx
- øvre og nedre luftvejsinfektioner
- gastro-intestinale infektioner
- ukompliceret gonoré, forårsaget af penicillinfølsomme stammer af Neisseria gonorrhoeae.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg eller 700 mg pivampicillin.
Doseringsforslag

Voksne og børn > 6 år
- 350-700 mg 3-4 gange dgl. Dosis kan øges til 1.000 mg 3 gange dgl.
- Ukompliceret gonoré forårsaget af penicillinfølsomme stammer af N. gonorrhoeae. 1.400 mg + 1 g probenecid som éngangsdosis.
Børn ≤ 6 år
- 35-70 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.
Kontraindikationer

- Mononukleose
- Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner og cefalexin (sidekædefællesskab) pga. risiko for krydsallergi.
Forsigtighedsregler

- Forsigtighed ved svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
- Pivampicillin kan medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark.
Bivirkninger

Almindelige (1-10%) | Diarré, Kvalme.
Artralgi. Hududslæt. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Trombocytopeni.
Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom. Erythema multiforme. |
Ikke kendt | Anæmi, Leukopeni.
Pseudomembranøs colitis. Drug fever. |
Interaktioner

- Ampicillins baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx
- makrolider
- tetracycliner
- men ikke sulfonamider.
- Ampicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
- Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af ampicillin.
Graviditet

Baggrund: Pivampicillin omdannes hurtigt til ampicillin, som har en veldokumeret god sikkerhedsprofil hos gravide. For pivampicillin er der data for ca. 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 1,5%, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
Bloddonor

Farmakodynamik

- Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg.
- Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.
- Mikrobiologisk virkningsspektrum
Virker baktericidt på:- Grampositive kokker:
- Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)
- Streptococcus pyogenes, (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A)
- Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B)
- Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G)
- De fleste α-hæmolytiske streptokokker
- Enterococcus faecalis
- Staphylococcus aureus, som ikke danner penicillinase
- Grampositive stave:
- Clostridium spp.
- Bacillus anthracis
- Corynebacterium spp.
- Actinomyces spp.
- Gramnegative diplokokker:
- Neisseria meningitidis
- Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae
- Visse gramnegative stave:
- Haemophilus influenzae
- Proteus mirabilis
- E. coli
- Helicobacter pylori
- Pasteurella spp.
- Capnocytophaga spp.
- Desuden:
- Treponema pallidum
- Borrelia burgdorferi.
- Grampositive kokker:
Farmakokinetik

- Pivampicillin er et prodrug, der omdannes til den aktive form ampicillin under absorptionen fra mave-tarmkanalen.
- Plasmahalveringstid ca. 1 time.
- Udskilles overvejende gennem nyrerne.
Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter 500 mg | 090252 |
20 stk. (blister)
|
218,60 | 22,95 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 500 mg | 090263 |
30 stk. (blister)
|
319,45 | 22,36 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 700 mg | 450688 |
20 stk. (blister)
|
280,45 | 21,03 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 700 mg | 526394 |
30 stk. (blister)
|
412,25 | 20,61 |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 500 mg |
Præg: |
NM5
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 9 x 17 |
![]() Filmovertrukne tabletter 700 mg |
Præg: |
NM7
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 10 x 19 |
Referencer
3739. Czeizel AE, Rockenbauer M, Sørensen HT et al. A population-based case-control teratologic study of ampicillin treatment during pregnancy. Am J Obstet Gynecol. 2001; 185(1):140-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11483918 (Lokaliseret 11. juli 2019)
3740. Larsen H, Nielsen GL, Sørensen HT et al. A follow-up study of birth outsome in users of pivampicillin during pregnancy. Acta Obstet Gynecol Scand. 2000; 79(5):379-83, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10830765 (Lokaliseret 11. juli 2019)

