Hoste er et hyppigt symptom, som fører til mange lægekontakter i almen praksis. Systematisk review af fund fra almen praksis konkluderer, at i 70-95 % af tilfældene skyldes hosten en luftvejsinfektion, herunder influenza, 3-15 % skyldes astma, ca. 4 % pneumoni, ca. 0,3 % hjertesvigt, mens i 0,2-1,8 % af tilfældene er årsagen en underliggende malignitet ⁽⁵⁵⁶²⁾.  

I de fleste definitioner skelner man mellem akut hoste som varer under 8 uger og kronisk hoste, hvis hosten varer over 8 uger. Den mest almindelige årsag til akut hoste er akut bronkitis, som er en selvlimiterende, ofte viral, nedre luftvejsinfektion. Hosten ved akut bronkitis påvirkes ikke af antibiotikabehandling og svinder i de fleste tilfælde spontant efter 2-4 uger, men kan ved infektion med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronkitis, en relativ hyppig årsag til kronisk våd hoste og i disse tilfælde er behandling med antibiotika effektiv med en number needed to treat (NNT) på 3 ⁽⁴⁸³³⁾. Årsager til kronisk hoste er mange og kan være pulmonale (fx astma, lungetumorer, kronisk bronkitis, bronkiektasier, lungefibrose mm.) eller ekstrapulmonale (fx bihuleproblemer, gastroøsophagal refluks, hjertesygdom, behandling med ACE-hæmmer m.m.).  

Vedvarende hoste kan også ses efter overstået COVID-19. 

Selv om der i løbet af de sidste år er fremkommet ny viden om patofysiologiske mekanismer ved kronisk hoste, er denne viden indtil videre ikke blevet omsat til nye effektive behandlinger. Der er således fortsat en ikke ubetydelig gruppe af patienter med kronisk hoste, som er svære at behandle ⁽⁴⁴⁵³⁾.