Behandlingen af arthritis urica inddeles i: 

• Symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behandling
  Hvis der ikke er kontraindikationer til NSAID-behandling kan denne gives i maksimalt tolererede dosis, fx ibuprofen 600 mg x 3 eller naproxen 500 mg x 2 dgl. Supplerende eller i stedet kan gives colchicin 0,5 mg x 2-3 dgl. Supplerende eller i stedet kan desuden gives glukokortikoider i form af intraartikulær eller intramuskulær injektion (2 ml som engangsordination) eller oralt i form af prednisolon 25 mg dgl. i 5-10 dage. I sjældne tilfælde, hvor hverken NSAID, colchicin eller glukokortikoider er brugbare, kan det komme på tale at benytte specifikke interleukin-1-hæmmende midler.
• Uratsænkende kurativ langtidsbehandling
  Behandlingsmålet ved uratsænkende behandling er P-urat < 0,36 mmol/l. Når dette opnås, vil urataflejringer i organismen gradvist opløses og blive udskilt, hvorved patienten med tiden vil blive helbredt for sin arthritis urica. Hos patienter med store urataflejringer (tophi) vil man tilstræbe et P-urat < 0,30 mmol/l for at accelerere udskillelsen af urat.
  Der er ingen fastlagte kriterier for, hvornår der er indikation for at starte uratsænkende behandling. Hos patienter, som har oplevet 2 anfald eller mere, vil mange finde indikation for uratsænkende behandling, hvis patienten er motiveret herfor. Tendensen går i disse år mod tidligere forebyggende uratsænkende behandling, idet tidlig indsat uratsænkende behandling kan standse en ellers progredierende gigtlidelse og samtidig synes at reducere den kardiovaskulære risiko, som er associeret med arthritis urica. Patienten bør informeres grundigt om risikoen for akutte anfald af artritis (flare) under behandlingsstart, og om hvordan flares kan behandles med smertestillende og antiinflammatorisk medicin. Uratsænkende behandling bør ikke pauseres pga. flares. Uratsænkende behandling kan iværksættes, selv om patienten har pågående symptomer, hvis der samtidig gives anti-inflammatorisk behandling.
  • Allopurinol er førstevalgspræparat. Allopurinol er en xanthinoxidasehæmmer. Startdosis er 100 mg dgl. Dosis justeres med 100 mg hver 2.-6. uge, indtil behandlingsmålet P-urat < 0,36 mmol/l eller < 0,30 mmol/l nås. De fleste patienter har behov for 300-450 mg dgl.
    Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR: 10-30 ml/min) er startdosis 50 mg allopurinol dgl. med gradvis øgning med 50 mg hver 2.-6. uge. Der observeres for bivirkninger i form af hypersensitivitetssymptomer (kløe og udslæt).
    Hæmodialysepatienter kan behandles med initielt allopurinol 100 mg - efter hver dialyse.
    Peritonealdialysepatienter kan behandles med allopurinol 50 mg dgl.
    Allopurinol er ikke nefrotoksisk, men patienter med nedsat nyrefunktion har større risiko for bivirkninger til allopurinol.
  • Febuxostat er et alternativ hos patienter, som ikke tåler allopurinol eller ikke kan nå behandlingsmålet trods dosisoptrapning. Febuxostat er en xanthinoxidasehæmmer.
    Startdosis er 40 mg (halv tablet) dgl. Ved utilstrækkeligt respons kan dosis øges til 80 eller 120 mg dgl.
    Febuxostat metaboliseres hovedsageligt hepatisk, men dosis bør reduceres ved svært nedsat nyrefunktion pga. utilstrækkelige data.
    Der bør initialt observeres for leverpåvirkning og hypersensitivitetssymptomer.
    Febuxostat bør ikke benyttes ved svær hjerteinsufficiens.
    Der er klausuleret sygesikringstilskud til febuxostat til patienter med urinsyregigt, hvor behandling med allopurinol har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
  • Probenecid øger den renale udskillelse af urat og kan benyttes hos patienter med god eller moderat nedsat nyrefunktion (GFR > 30 ml/min), hvis de ikke anamnestisk har haft urinvejssten.
    Effekten af probenecid er mindre end ved behandling med xanthinoxidasehæmmere.
    Probenecid kan benyttes alene eller som supplement til allopurinolbehandling.
    Startdosis af probenecid er 250 mg x 2 dgl. stigende til 500 mg x 2 dgl.
    Alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat 1 g x 2 dgl. p.o. ved behandlingsstart anbefales.
• Anfaldsforebyggende behandling i forbindelse med uratsænkende behandling
  Behandling med colchicin 0,5 mg x 1-2 dgl. kan reducere antallet og sværhedsgraden af flares i forbindelse med start af uratsænkende behandling. Behandlingsvarighed 3-6 måneder. Derefter kan tages colchicin 0,5 mg x 2 p.n. ved optræk til flares. Ved behov for yderligere behandling af flares anvendes symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behandling som beskrevet.

Kliniske Guidelines: 

Dansk Reumatologisk Selskab: Arthritis urica. (senest revideret marts 2021).