Autoimmun hepatitis
Autoimmun hepatitis (AIH) diagnosticeres ved forhøjede aminotransferaser, (ofte nedsatte eksterne koagulationsfaktorer eller høj INR, et tegn på alvorlig leverskade), forhøjet IgG, positiv glat muskelcelleantistof og/eller ANA, karakteristiske forandringer i leverbiopsi og et fald i aminotransferaserne ved behandling med glukokortikoid.
Det er afgørende for prognosen, at patienterne uden forsinkelse diagnosticeres og behandles til hurtigt fald i aminotransferaser og IgG med varigt normale værdier vha. langtidsprofylaktisk behandling med azatioprin. Forløbet kan være vanskeligt at kontrollere og op til 20 % er non-responders.
Ubehandlet eller ved utilstrækkeligt behandlingsrespons progredierer sygdommen hurtigt til levercirrose med komplikationer, evt. leversvigt.
Cirka en tredjedel har levercirrose på diagnosetidspunktet.
Behandlingsvejledning
Behandling af AIH er en specialistopgave.
Prednisolon anvendes til behandling af AIH med sygdomsaktivitet.
Azathioprin anvendes som vedligeholdelsesbehandling.
Ved mangelfuld eller inkomplet hurtig kontrol af sygdommen anvendes andre immunosuppressiva (mycomephenolatmofetil, tacrolimus, ciclosporin m.fl.) på empirisk basis og er en specialistopgave.
Referencer
5440. Cara L Mack, David Adams, David N Assis et al. Diagnosis and Management of Autoimmune Hepatitis in Adults and Children: 2019 Practice Guidance and Guidelines From the American Association for the Study of Liver Diseases. Hepatology. 2020; 72(2):671-722, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31863477/ (Lokaliseret 9. marts 2022)
