Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en progressiv og fatal neurodegenerativ sygdom, der først viser sig som en degeneration af de motoriske nerveceller. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde i Danmark er ca. 120 årligt. Sygdommen forekommer i alle aldersklasser, men er hyppigst i 50-70-års-alderen. En familiær form af ALS omfatter ca. 10 % af patienterne, hvor flere patogene mutationer kendes. Disse ses dog også hos en mindre del af tilsyneladende sporadiske patienter. 

På nuværende tidspunkt er der identificeret mere end 25 forskellige gener med association til risiko for udvikling af ALS, hovedsagelig med autosomal dominant arvegang. Desuden er der beskrevet genetiske varianter med indflydelse på den kliniske fænotype.  

Årsager
Det formodes, at interaktion mellem multiple gener og ikke kendte miljøfaktorer har ætiologisk betydning. Erhvervsmæssig eksposition for metaller, pesticider og kunstgødning samt landbrug med husdyrhold har været foreslået associeret med en øget risiko for ALS. Data har dog været inkonklusive. Kun rygning som risikofaktor kan reproduceres. Abnorm proteinfoldning, RNA processering og forandringer i cytoskelettet er blandt de cellulære mekanismer, som er involveret i patogenesen ⁽³³⁵³⁾. En fremherskende hypotese er, at glutamat, der er en normalt forekommende excitatorisk neurotransmitter, på kritiske steder i nervesystemet optræder i toksiske koncentrationer. Riluzol hæmmer den præsynaptiske frigørelse af glutamat og har måske tillige en hæmmende effekt på den glutamatmedierede neurotransmission.  

ALS kan være associeret med frontotemporal demens. 

Prognose 

Der er to hovedformer, som debuterer med henholdsvis bulbære (tale- og synke) symptomer og ekstremitetssymptomer. Overlevelsen efter sygdomsdebut strækker sig fra få måneder til årtier med en median overlevelsestid på 3-4 år. Overlevelsen er kortest hos patienter, der debuterer med bulbære symptomer. Længst overlevelse ses hos patienter med lokaliseret spinal form. Døden skyldes hyppigst respirationssvigt, men vejrtrækningshjælpemidler som non-invasiv ventilation (maskerespirator) eller invasiv ventilation (respirator) kan bedre livskvaliteten og forlænge overlevelsen. Hvis der samtidig er symptomer på frontotemporal demens er overlevelsen kortere.