Aftrapning af antidepressiva

Revideret: 27.03.2018

Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af dårlig compliance, kan der opstå ubehag hos mindst 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499). Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin). Symptomerne opstår typisk indenfor 2-3 dage og varer nogle dage. De kan dog vare op til nogle uger eller længere hos særligt følsomme individer. Særligt svimmelheden, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. 

 

Det er meget vigtigt, at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499).  

 

Det er vigtigt, at lægen sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret. Når patienten befinder sig i en rolig fase hvad angår psykosociale stressorer og lignende, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten og man skal sikre sig, at patienten retter henvendelse, hvis tilstanden kræver dette. 

 

Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. 

 

En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: 

  • Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger
  • Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge)
  • Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket)
  • Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering
  • Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag.

 

Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er, at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i passende stigende fortynding. 

 

For yderligere oplysninger se RADS baggrundsnotat om depressionsbehandling (2535)

 

Mht. aftrapning under indlæggelse, kan man, hvis det ønskes, gå meget hurtigere frem, da patienten er under døgnobservation. 

Referencer

2535. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. 2016; , http://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf (Lokaliseret 15. marts 2017)

 

3499. Lykkegaard LA, Videbech P. Seponeringssyndrom efter SSRI-antidepressiva. Ugeskr Læger. 2014; 176, http://ugeskriftet.dk/videnskab/seponeringssyndrom-efter-ssri-antidepressiva (Lokaliseret 27. marts 2018)

 
 
 
Gå til toppen af siden...