Finacea®

D10AX03
 
 

Desinficerende og komedolytisk hudmiddel mod acne vulgaris og rosacea. 

Anvendelsesområder

  • Mild til moderat papulo-pustuløs acne vulgaris i ansigtet.
  • Papulo-pustuløs rosacea.

Dispenseringsform

Gel. 1 g indeholder 150 mg azelainsyre. 

Doseringsforslag

Acne Vulgaris 

  • Voksne og børn > 12 år. Appliceres i et tyndt lag 2 gange dgl.
  • Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn < 12 år.

 

Papulo-pustuløs rosacea 

  • Voksne. Appliceres i et tyndt lag 2 gange dgl.
  • Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn og unge < 18 år.
  • Brug af skintonic, slibemidler og peeling, der indeholder alkohol bør undgås.

 

Bemærk (generelt): 

  • Ved hudirritation kan dosis forsøges reduceret til 1 gang dgl. Omtrent 0,5 g svarer til 2,5 cm gel og er tilstrækkeligt til hele ansigtet.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af patienter > 65 år.

Børn og unge

  • Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring

    0-12 år

    Erfaring savnes ved behandling af børn under 12 år. Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt.  

  • Forsigtighed, betinget

    12-18 år

    Erfaring savnes ved behandling af børn og unge under 18 år med papulo-pustuløs rosacea. Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt.  

Kontraindikationer

Allergi over for indholdsstoffer.

Forsigtighedsregler

  • På grund af lokalirriterende effekt skal kontakt med øjne og andre slimhinder undgås.
  • Hænderne bør vaskes efter hver påføring.

Bivirkninger

Bivirkningerne kan afhænge af indikation. Generelt vil lokale hudirritationer mindskes under behandlingen. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på applikationsstedet  (inkl. smerte, hudkløe, brændende/stikkende fornemmelse)
Almindelige (1-10 %)
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på applikationsstedet  (inkl. paræstesier, tør hud og ødemer*)
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Immunsystemet Urticaria*
Hud og subkutane væv Erytem Acne, Misfarvning af huden**
Sjældne (0,01-0,1 %)
Immunsystemet Angioødem, Ansigtsødem, Periorbitalt ødem
Hud og subkutane væv Eksem, Sårdannelse Allergiske hudreaktioner, Vesikler
Ikke kendt hyppighed
Luftveje, thorax og mediastinum Forværret astma

*Ses for indikationen rosacea. 

**Ses for indikationen acne. 

 

Kliniske aspekter

I lighed med benzoylperoxid og retinoiderne vil der initialt være risiko for lokale irritative bivirkninger, som kan aftage ved længevarende vedligeholdelsesbehandling. 

Den kliniske fordel ved anvendelse af azelainsyre er den ringe risiko for udvikling af resistente mikroorganismer. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3711, 3966

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 

Bloddonor

Bloddoner
Kan tappes (ingen karantæne)

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Finacea® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Finacea® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Virker antibakterielt over for bl.a. Cutibacterium acnes og har tillige en let komedolytisk effekt. Virkemåden ved rosacea er ikke klarlagt, men antiinflammatoriske egenskaber kan spille en rolle. 

Farmakokinetik

Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) gel 15 %
Finacea
380374
30 g
111,30 3,71
(B) gel 15 %
Finacea
191516
50 g
174,50 3,49
(B) gel 15 %  (2care4)
Finacea
088425
50 g
276,45 5,53

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 19. januar 2026)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

02.04.2025 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...
 

Vil du vide mere?