Behandling med naturlige østrogener omfatter både hormonsubstitution (se Præmatur menopause, POI) og hormonterapi (se Naturlig menopause). 

Naturlige østrogener administreres transdermalt som plastre, gel og kutanspray, oralt (som tabletter til systemisk brug) eller vaginalt (som vagitorier, vaginalindlæg og vaginalcreme til lokal brug). 

Vedrørende p-piller som kan indeholde enten syntetiske eller naturlige østrogener, se hormonale kontraceptiva. 

Østrogener (systemiske) er kontraindicerede ved akut eller tidligere leversygdom, hvor levertal endnu ikke er normaliserede.  

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. 

• Kvinder, som får diagnosticeret endometrie- eller brystkræft, bør ophøre med østrogenbehandling.
• Systemisk østrogenbehandling bør ikke anvendes af kvinder med tidligere endometrie- eller brystkræft. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, under forudsætning af at kvinden ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft.
• Påvist genetisk disposition til bryst- og ovariecancer hos kvinden selv er relativ kontraindikation for systemisk behandling med østrogen. Samme gælder familiær disposition blandt førstegrads slægtninge. Substitution med østrogen bør dog overvejes ved profylaktisk oophorektomi før 45-års-alderen. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
• Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme bør generelt ikke anvende systemisk østrogenbehandling. Kan dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause efter vejledning af specialister. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes ⁽²³⁶³⁾.

• Vaginalblødning af ukendt årsag bør afklares før behandlingsstart.
• Forsigtighed med systemisk østrogenbehandling ved kronisk leverlidelse. Der bør anvendes transdermal østrogen i relativt lav dosis suppleret med, intrauterint gestagen.
• Under systemisk østrogenbehandling kan fibromer vokse og fibroadenomatosis mammae forværres. Kvinder med disse lidelser bør derfor følges med regelmæssig undersøgelse, fx en gang årligt.
• Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose må anses for relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister.
• Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
• Kvinders risiko for brystkræft afhænger af, hvor mange år brystvævet har været under indflydelse af såvel endogene kønshormoner som behandling med østrogen. Kvinder med sen menopause har en statistisk øget risiko for brystkræft, som stiger yderligere med hormonterapi efter overgangsalderen.
• Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har ingen virkning som kontraception.
• Forværring af endometriose, diabetes, systemisk lupus erythematosus (SLE), epilepsi og otosklerose kan forekomme under østrogenbehandling.

Kvalme, hovedpine, ødemtendens og brystspænding kan forekomme og vil typisk være dosisafhængig. Behandling med systemisk østrogen alene medfører øget risiko for blødningsforstyrrelser, endometriehyperplasi og -cancer. Disse problemer undgås eller mindskes ved at kombinere østrogenbehandlingen med gestagen administreret cyklisk eller kontinuerligt (systemisk eller intrauterint). 

Blødningsforstyrrelser under østrogenbehandling bør altid udredes. 

Arteriel tromboemboli 

Der skelnes mellem kvinder med præmatur menopause, og peri- eller postmenopausale kvinder med naturlig menopause.  

Kvinder med præmatur menopause før 40-års alderen og manglende østrogenproduktion har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og øget kardiovaskulær mortalitet. Dette kan forebygges med østrogensubstitution, idet østrogen blandt andet beskytter endothelet, styrker karvæggen og forbedrer de hæmodynamiske forhold og således hæmmer tidlig udvikling af aterosklerose.  

Til gengæld påvirker østrogen de hæmostatiske faktorer i protrombotisk retning. Postmenopausale kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer har derfor en øget risiko for arterielle tromboembolier med hormonterapi. Postmenopausale kvinder tæt på naturlig menopause og uden kendt hjerte-kar-sygdom synes dog ikke at have øget risiko for arteriel tromboemboli med østrogenterapi, men har måske tværtimod en beskyttende effekt ("window of opportunity" teorien).  

Venøs tromboemboli 

Risikoen for dyb venetrombose og lungeemboli øges med postmenopausal hormonterapi. Behandling med østrogen i kombination med gestagen synes at indebære en lidt større risiko end behandling med østrogen alene. Risikoen er størst det første år med hormonterapi (RR = 4). Herefter er den relative risiko ved fortsat hormonterapi mindre end 2. Et studie har dokumenteret mindre risiko for venøs trombose ved parenteral hormonbehandling (plaster eller gel) sammenlignet med oral behandling. 

Endometriecancer 

Ikke-hysterektomerede kvinder, som anvender systemisk østrogen alene uden supplerende gestagen, har 2-6 gange øget risiko for at udvikle endometriecancer. Risikoen afhænger af dosis og behandlingsvarighed og synes at bestå i op til 10 år efter endt behandling. Der er ikke påvist øget risiko for endometriecancer ved lokal vaginal østrogenbehandling. 

Risikoen for endometriecancer er ikke øget ved brug af kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen terapi. Behandling med gestagen i form af gestagenspiral yder ligeledes en tilstrækkelig beskyttelse af endometriet ved anvendelse af systemisk østrogen. Der er en lille øget risiko for endometriecancer ved langvarig brug af østrogen kombineret med sekventiel gestagen (HR=1,5). 

Ovariecancer 

Postmenopausal hormonterapi, både østrogen alene og i kombination med gestagen, medfører en lille øget risiko for ovariecancer (RR = 1,4). 

Brystkræft 

Postmenopausal hormonterapi øger risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen øges med dosis og varighed af behandlingen, og afhænger desuden af sammensætningen af hormoner. Risikoen er højere med kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen end med østrogen kombineret med sekventiel gestagenbehandling. Risikoen er mindst ved hormonterapi med østrogen alene. Lokal vaginal behandling med østrogen øger ikke risikoen for brystkræft, se behandlingsvejledning ved den naturlige menopause. 

Den relative risikoøgning for brystkræft hos postmenopausale kvinder, som har anvendt kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen i 5 år efter menopausen er 26 % (RR=1,26). Hvis man tager højde for incidensen af brystkræft hos kvinder i alderen 50-55 år svarer dette til en absolut mer-risiko på 0,5 % efter 5 års hormonterapi og en absolut mer-risiko på 2 % efter 10 års hormonterapi. Risikoen er først signifikant øget efter 5 års behandling. Fem år efter ophørt hormonbrug er risikoen den samme, som hvis man aldrig havde taget hormoner. 

Hormonsubstitution med østrogen og gestagen til kvinder med præmatur menopause før 40-års alderen synes ikke at øge risikoen for brystkræft i forhold til jævnaldrende kvinder med normal ovariefunktion. 

Af tabel 1 fremgår den absolutte mer-risiko for brystkræft ved postmenopausal hormonterapi, hvor estimaterne er konstrueret ud fra en syntese af de foreliggende væsentlige studier (randomiserede og observationsstudier). Postmenopausal hormonterapi med østrogen og gestagen i kombination medfører 5 ekstra brystkræfttilfælde blandt 1.000 kvinder ved behandling i 5 år, 13 ekstra tilfælde ved behandling i 10 år. 

Tabel 1: Risiko for brystkræft ved postmenopausal hormonterapi 

*) Womens Health Initiative study 

**) Million Women Study 

• Antiepileptika (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og muligvis oxcarbazepin) og rifampicin samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener.
• Østrogen hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
• Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
• Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener.