Diuretika af thiazidgruppen nedsætter udskillelsen af calcium i urinen med 30-50 %, nedsætter tillige calciumabsorptionen fra tarmen og øger udskillelsen i urinen af magnesium og zink. Man har ikke kunnet påvise skadelige virkninger på calciumstofskiftet eller knoglerne. Da calciumabsorptionen og nyrens koncentreringsevne aftager med alderen, skal behandlingen næppe være livslang.
Udskillelsen af urinsyre og oxalat i urinen nedsættes også. Nyrestenspatienter i thiazidbehandling bør holde igen med salt, idet høj saltindtagelse kan kompromittere effekten af thiazidbehandlingen.
Det er vigtigt at være opmærksom på muligheden for udvikling af hypokaliæmi, magnesiumdepletering samt hypocitraturi, der vil kompromittere behandlingseffekten. Jævnlig kontrol er nødvendig. Kombinationspræparater med kalium eller kaliumtilskud bør ofte anvendes. Se endvidere Diuretika.