Effekten og bivirkningerne er ikke væsentligt forskellige ved brug af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende stoffer. Det anføres, at risikoen for misbrug ved sidstnævnte er mindre, men der er næppe den store forskel heri.  

Korttidsvirkende sovemidler 

Anvendes overvejende ved indsovningsbesvær. De giver begrænset påvirkning af dagfunktionen, men der er en vis risiko for let dagsangst, og der er undertiden anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). 

Middeltidsvirkende sovemidler 

Anvendes, hvis der både er indsovnings- og gennemsovningsbesvær, enten i form af flere opvågninger eller opfattelsen af en mere overfladisk søvn. 

Langtidsvirkende sovemidler 

Bør generelt ikke anvendes til behandling af søvnløshed, men kan anvendes, hvis man ud over den hypnotiske effekt ønsker en anxiolytisk eller dagsedativ virkning. 

Melatonin 

Melatonin kan forsøges ved: 

• Søvnløshed betinget af døgnrytmeforstyrrelser samt hos patienter i alderen 55 år eller derover.
• Søvnløshed hos børn og unge 2-18 år med autismespektrumforstyrrelse og/eller Smith-Magenis syndrom samt børn og unge 6-17 år med ADHD.
• Kortvarig behandling af jetlag hos voksne.

I de tilfælde, hvor sovemidler anvendes som dagsedativa, eller der anvendes sovemidler med længere halveringstid, må forsigtighed udvises ved motorkørsel og maskinbetjening. 

Hvis man ikke er i stand til at føre et køretøj på betryggende vis pga. påvirkning af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler, er det strafbart i lighed med promillekørsel. Patienterne skal informeres herom. Ved igangsættelse af behandling og dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales 4 ugers pause, men dette må bero på en konkret vurdering. Generelt kørselsforbud anbefales ved fast brug af sovemidler med lang halveringstid (> 10 timer, se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika)), mens brug af de korttidsvirkende sovemidler i anbefalet dosering normalt kun bør medføre kørselsforbud i timerne efter indtagelse. Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal dette meldes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Se endvidere: Vejledning om helbredskrav til kørekort (9 Trafikfarlig medicin (H3), Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017). 

Stor forsigtighed må udvises hos patienter med tilbøjelighed til dosisforøgelse, herunder særligt misbrugere, der ofte anvender sovemidler som supplement til deres misbrug. Melatonin er formentlig uden denne risiko. 

Hyppigst forekommer let døsighed, depression og svimmelhed næste dag. Stort set alle bivirkninger forstærkes ved kombination med alkohol. Hos nogle udløses paradokse reaktioner med uro og aggression, hos ældre patienter kan tilstanden kompliceres med konfusion. Sovemidler svækker de kognitive funktioner med nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning. Disse bivirkninger kan ses selv ved sædvanlige terapeutiske koncentrationer. Døgnrytmeændring kan forekomme. Rebound insomnia, dvs. søvnløshed efter anvendelse af hypnotika over en kortere eller længere periode, er en væsentlig årsag til, at mange har svært ved at ophøre med hypnotika, når en sådan behandling først er startet. Det kan dog være svært at afgøre, hvad der er rebound effekt (abstinens), og hvad der skyldes de grundlæggende søvnproblemer, der også var til stede før behandlingen. Rebound-fænomener kan forebygges ved langsom aftrapning af behandlingen.
Søvnapnø kan blive stærkt forværret ved brug af sovemidler og muligvis medføre faretruende nedsættelse af blodets iltmætning. Af allergiske reaktioner ses hyppigst urticaria. Præparater med beslægtet kemisk struktur viser krydsallergi. Melatonin frembyder ikke denne risiko. 

Afhængighed og seponering

Afhængighed kan føre til kronisk overdosering, karakteriseret ved talebesvær, ataksi, nystagmus, hukommelsessvækkelse, psykisk affladning og konfusion. Ved pludselig seponering efter brug af større doser i længere tid optræder abstinenssymptomer med søvnløshed, tremor, uro og angsttilstande. Abstinenspsykose med bevidsthedsforstyrrelser og evt. hallucinationer (delirium) samt universelle kramper kan ses. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). 

Melatonin menes ikke at medføre afhængighed, og hyppigheden af bivirkninger er lav. 

Den respirationsdeprimerende virkning af visse hypnotika forstærkes af opioider. Antipsykotika potenserer den anæstetiske virkning. Den hypnotiske virkning forstærkes af samtidig anvendelse af andre benzodiazepiner, anxiolytika, sederende antidepressiva og hyoscin. Se endvidere undergrupper og de enkelte præparater.