Hepatisk encefalopati

Revideret: 04.10.2021

Hepatisk encefalopati (HE) er hjernepåvirkning forårsaget af nedsat leverfunktion med eller uden portosystemisk shuntning. HE inddeles i type A, der ses ved akut leversvigt, type B, der skyldes portosystemisk shuntning på grund af dannelse af kollaterale karforbindelser fra det abdominale venøse kargebet, som fører blodet til v. cava udenom leveren i stedet for igennem leveren via portåren. Disse kollateraler kan opstå spontant som følge af portal hypertension, eller som led i shuntning efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Type C encefalopati, der er den hyppigste, ses som led i den ved cirrose nedsatte leverfunktion og samtidig portal hypertension. Type B og C har samme præsentationsform. Hepatisk encefalopati type B og C kan være episodisk, recidiverende eller persisterende. Der skelnes mellem minimal/"covert" HE, der diagnosticeres vha. neurofysiologiske eller psykomotoriske tests, og manifest/"overt" HE, der diagnosticeres på baggrund af kliniske fund og graderes ud fra West Haven kriterier eller Glasgow Coma Scale (2570). Prognosen er dårlig. 

Hepatisk encefalopati inddeles efter, om det er episodisk, og benævnes rekurrent ved anfaldsvis HE inden for 6-måneders-intervaller eller persisterende ved kroniske symptomer. Desuden efter, om der er en udløsende årsag eller ej, se nedenfor. 

Behandlingsvejledning

HE behandles primært ved at identificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: 

  • Infektion
  • Obstipation
  • Dehydrering
  • Gastrointestinal blødning
  • Elektrolytderangering

Særlig skal man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og herunder være påpasselig med anvendelse af disse lægemidler hos patienter med HE eller i risiko for at udvikle HE.  

 

Patienter behandles desuden altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. 

 

Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. 

 

Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. 

Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. 

Referencer

2570. Vilstrup H, Amodio P, Jasmohan B et al. Hepatic Encephalopathy in Chronic Liver Disease: 2014 Practice Guideline by the American Association for the Study of Liver Diseases and the European Association for the Study of the Liver. Hepatology. 2014; 60:715-35, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25042402 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

5436. Nathan M Bass, Kevin D Mullen, Arun Sanyal et al. Rifaximin treatment in hepatic encephalopathy. N Engl J Med. 2010; 362(12):1071-81, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20335583/ (Lokaliseret 9. marts 2022)