Hepatisk encefalopati

Revideret: 27.03.2026

Hepatisk encefalopati (HE) er hjernepåvirkning forårsaget af nedsat leverfunktion med eller uden portosystemisk shuntning. HE inddeles i tre typer.  

Type A ses ved akut leversvigt. Type B skyldes portosystemisk shuntning på grund af dannelse af kollaterale karforbindelser fra det abdominale venøse kargebet, som fører blodet til vena cava udenom leveren i stedet for igennem leveren via vena porta. Disse kollateraler kan opstå spontant som følge af portal hypertension, eller som led i shuntning efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Type C encefalopati, der er den hyppigste, ses som led i den ved cirrose nedsatte leverfunktion og samtidig portal hypertension. Type B og C har samme præsentationsform. Hepatisk encefalopati type B og C kan være episodisk, recidiverende eller persisterende. Der skelnes mellem minimal/"covert" HE, der diagnosticeres vha. neurofysiologiske eller psykomotoriske tests, og manifest/"overt" HE, der diagnosticeres på baggrund af kliniske fund og graderes ud fra West Haven kriterier eller Glasgow Coma Scale. Prognosen er dårlig, med betydeligt nedsat restlevetid. 

Hepatisk encefalopati inddeles efter om det er persisterende med kroniske symptomer, eller om det er episodisk, og benævnes da rekurrent med tilbagevendende anfald af HE inden for 6 måneder. Desuden efter, om der er en udløsende årsag eller ej, se nedenfor. 

Behandlingsvejledning

HE behandles primært ved at identificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: 

  • Infektion
  • Obstipation
  • Dehydrering
  • Gastro-intestinal blødning
  • Elektrolytderangering

Særlig skal man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE.  

 

Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. 

 

Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. 

 

Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). 

 

Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. 

 

Revurdering af behandling 

Behandlingseffekten bør revurderes inden for 24-48 timer. Ved manglende klinisk bedring bør der foretages systematisk vurdering for fortsat tilstedeværelse af udløsende faktorer (infektion, obstipation, dehydrering, gastrointestinal blødning eller elektrolytforstyrrelser). Samtidig vurderes compliance og dosis af lactulose med sigte på 2-3 daglige bløde afføringer. 

Ved utilstrækkelig effekt trods optimeret lactulosebehandling skal overvejes tillæg af rifaximin. Medicinlisten bør gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af CNS-dæmpende lægemidler. 

Ved persisterende eller recidiverende HE trods optimal behandling bør ernæringsterapi optimeres og betydende portosystemisk shunt, herunder efter TIPS, overvejes. 

 

Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter 

Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling tilpasses med særlig opmærksomhed på risiko for dehydrering, elektrolytforstyrrelser og underernæring. Lactulose bør titreres forsigtigt for at undgå diarré og væsketab, og væske- og elektrolytbalance bør monitoreres. 

Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af sedativa, opioider og andre CNS-dæmpende lægemidler, som kan forværre encefalopatien. Der bør udvises særlig opmærksomhed hos patienter med samtidig alkohol overforbrug og behandling af abstinenser med benzodiazepiner. 

Ernæringstilstanden bør vurderes regelmæssigt, og ernæringsterapi tilpasses individuelt, herunder behov for tilskudsdrikke eller enteral ernæring. Hos skrøbelige patienter bør behandlingen desuden afvejes i forhold til funktionsniveau, komorbiditet og behandlingsmål. 

Referencer

6173. European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines on the management of hepatic encephalopathy. J Hepatol. 2022; 77(3):807-24, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35724930/ (Lokaliseret 18. april 2024)

 

5436. Nathan M Bass, Kevin D Mullen, Arun Sanyal et al. Rifaximin treatment in hepatic encephalopathy. N Engl J Med. 2010; 362(12):1071-81, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20335583/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)