HE behandles primært ved at identificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: 

• Infektion
• Obstipation
• Dehydrering
• Gastro-intestinal blødning
• Elektrolytderangering

Særlig skal man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE.  

Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. 

Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. 

Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). 

Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. 

Revurdering af behandling 

Behandlingseffekten bør revurderes inden for 24-48 timer. Ved manglende klinisk bedring bør der foretages systematisk vurdering for fortsat tilstedeværelse af udløsende faktorer (infektion, obstipation, dehydrering, gastrointestinal blødning eller elektrolytforstyrrelser). Samtidig vurderes compliance og dosis af lactulose med sigte på 2-3 daglige bløde afføringer. 

Ved utilstrækkelig effekt trods optimeret lactulosebehandling skal overvejes tillæg af rifaximin. Medicinlisten bør gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af CNS-dæmpende lægemidler. 

Ved persisterende eller recidiverende HE trods optimal behandling bør ernæringsterapi optimeres og betydende portosystemisk shunt, herunder efter TIPS, overvejes. 

Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter 

Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling tilpasses med særlig opmærksomhed på risiko for dehydrering, elektrolytforstyrrelser og underernæring. Lactulose bør titreres forsigtigt for at undgå diarré og væsketab, og væske- og elektrolytbalance bør monitoreres. 

Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af sedativa, opioider og andre CNS-dæmpende lægemidler, som kan forværre encefalopatien. Der bør udvises særlig opmærksomhed hos patienter med samtidig alkohol overforbrug og behandling af abstinenser med benzodiazepiner. 

Ernæringstilstanden bør vurderes regelmæssigt, og ernæringsterapi tilpasses individuelt, herunder behov for tilskudsdrikke eller enteral ernæring. Hos skrøbelige patienter bør behandlingen desuden afvejes i forhold til funktionsniveau, komorbiditet og behandlingsmål.