Hypofyseforlaphormonet prolaktin secerneres af laktotrope celler og er af afgørende betydning for mælkekirtlens sekretion. Prolaktinsekretionen er under hypothalamisk kontrol, idet der herfra frigøres dopamin, som gennem påvirkning af dopaminreceptorer på de laktotrope celler hæmmer prolaktinsekretionen.  

Årsager

Årsagerne til hyperprolaktinæmi falder i 5 hovedgrupper inddelt efter mekanismer: 

• Laktotrop resistens over for dopamin
  Laktotrope celler har receptorer for dopamin, og det menes, at nedsat receptor sensitivitet for dopamin kan forårsage hyperprolaktinæmi. Visse dopamin-receptorblokerende stoffer blokerer effekten af endogent dopamin og resulterer dermed i hyperprolaktinæmi. Disse stoffer omfatter blandt andre phenothiaziner (bl.a. chlorpromazin), butyrophenoner (haloperidol), og benzamider (metoclopramid, sulpirid og domperidon).
• Stimulation af laktotrope celler
  Primær hypothyreose resulterer i hyperprolaktinæmi på grund af øget sekretion af thyrotropin-frigørende hormon (TRH), der også kan virke som et prolaktinfrigørende hormon. Østrogener stimulerer laktrotrope celler direkte til produktion af prolaktin og øger desuden celleantallet. Prolaktin-secernerende tumorer er de hyppigste hormon-secernerende hypofysetumorer. Det er også den hypofysetumor, som bedst, billigst og mest effektivt kan behandles medicinsk.
• Hypothalamisk dopaminmangel
  Sygdomme i hypothalamus, såsom tumorer, arteriovenøse malformationer og inflammatoriske processer som fx sarkoidose, kan resultere i nedsat syntese eller frigørelse af dopamin. Desuden kan visse lægemidler (fx α-methyldopa og reserpin) tømme de centrale dopaminlagre.
• Defekte transportmekanismer
  Overskæring af hypofysestilken resulterer i kompromitteret transport af dopamin fra hypothalamus til de laktotrope celler. Hypofyse- eller stilktumorer med trykeffekt eller abnorm blodforsyning kan interferere med portåresystemet fra hypothalamus til hypofysen.
• Andre årsager
  Uræmi resulterer i hyperprolaktinæmi, formentlig på grund af ophobning i blodbanen. I nogle tilfælde findes højmolekylære forstadier til prolaktin i blodet, som inkluderes i målinger af P-prolaktin, og derved resulterer i 'falsk' hyperprolaktinæmi.
  Prolaktinkoncentrationen forøges under stress.

Forhøjet prolaktin i blodet bør verificeres ved minimum 2 målinger. Da prolaktinkoncentrationen forøges under stress og søvn, bør prøven tages mindst 1,5 -3 timer efter opvågning, uden forudgående stress og efter stabil nattesøvn.  

Symptomer

Det brogede symptombillede ved hyperprolaktinæmi skyldes flere faktorer herunder den direkte effekt af øget prolaktin fx ved uræmi og behandling med dopaminantagonister (induktion af galaktoré og hypogonadisme), eller virkninger af strukturelle læsioner (fx en hypofysetumor) såsom hovedpine, synsfeltdefekter og evt. dysfunktion af de øvrige hypofysehormoner. 

Forekomsten af galaktoré blandt patienter med hyperprolaktinæmi er mellem 30 % og 80 %, og blandt patienter med galaktoré finder man hyperprolaktinæmi hos omkring halvdelen. 

Kvinder med hyperprolaktinæmi har ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd, postmenopausale kvinder og kvinder, som indtager p-piller, ofte har debutsymptomer på en ekspanderende intrakraniel proces (fx synsfeltsudfald, kranienervelammelser og/eller symptomer på mangel på hypofysehormoner som fx binyrebarkhormon og stofskiftehormon). Hos mænd kan infertilitet og gynækomasti også være debutsymptomer.