Benign prostatahyperplasi (BPH) kan behandles medicinsk og kirurgisk. 

Målet med behandling af patienter med generende BPO-relaterede vandladningssymptomer (LUTS) er at mindske symptomerne i en sådan grad, at patienten ikke har væsentlige vandladningsgener i dagligdagen samt i udtalte tilfælde ultimativt at beskytte nyrefunktionen. 

Under udredning eller sideløbende med anden behandling bør der gives supplerende livsstilsråd om bl.a. hensigtsmæssige vaner i forhold til væskeindtagelse (mængder og tidpunkt), om praktisering af dobbelt vandladning ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. 

Medicinsk behandling 

Medicinsk behandling kan foregå med enten: 

• adrenerge α-receptorblokerende midler
• 5-α-reduktasehæmmere
• PDE-5-hæmmere.

Adrenerge α-receptorblokerende midler medfører relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata med gunstig effekt på såvel strålekraft som blæretømning og dermed på vandladningssymptomerne. Virkningen indtræder i løbet af dage til uger. Omkring 70 % opnår klinisk respons med en mærkbar symptomreduktion. Der er dokumenteret forbedret ProstataSymptomScore og maksimale flowhastighed (Qmax) på op til henholdsvis 50 % og 40 % ^{(4955) (4956)}. Der er dokumenteret langtidseffekt af adrenerge α-receptorblokerende midler med hensyn til symptomreduktion, men de reducerer ikke risikoen for symptomrecidiv (akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling) ved yderligere vækst af prostata. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt efter 4 ugers behandling, bør denne seponeres, og anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Præparaterne har relativt få bivirkninger, hvoraf ortostatisk hypotension og svimmelhed er de mest almindelige. På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed i forhold til behandling med adrenerge α-receptorblokerende midler ved såvel stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 10 ml/min) samt leverfunktion. 

5-α-reduktasehæmmere blokerer kompetitivt enzymet 5-α-reduktase, der er ansvarlig for omdannelsen af testosteron til det betydeligt mere aktive dihydrotestosteron. Herved reduceres prostatas obstruerende kirtelmasse og dermed også PSA niveau. Ved 3 til 6 måneders 5-α-reduktasehæmmere-behandling af BPH halveres i bedste tilfælde prostatas volumen med forbedret vandladning og symptomlindring til følge. Ca. 70 % opnår en mærkbar reduktion af symptomer i størrelsordenen 30 % forbedret Prostata Symptom Score, mens Qmax øges med 1½-2 ml/sekund ^{(4957) (4958)}. Da den nødvendige symptomlindring typisk kræver et behandlingsforløb på op til 6 måneder, kan man med fordel lade patienten påbegynde en midlertidig eller vedvarende kombinatonsbehandling med et adrenergt α-receptorblokerende middel og derved påvirke såvel kirtel som muskelkomponenten ⁽³⁴⁷²⁾. Der er dokumenteret langtidseffekt og reduceret risiko for sygdomsprogression(akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling). Såfremt der ikke er mærkbar forbedring efter 6 mdrs. behandling eller der opstår uacceptable bivirkninger, bør lægemidlet seponeres og anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Ved ophør af behandlingen øges prostatavolumen hurtigt til niveauet forud for behandling. Nogle få procent får bivirkninger i form af nedsat seksuel libido og/eller nedsat erektil funktion ⁽³⁴⁷¹⁾. 5-α-reduktasehæmmere er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, da de metaboliseres i leveren via CYP3A4. 

Tadalafil (PDE-5-hæmmer) har en langtidsvirkende hæmmende virkning af enzymet fosfodiesterase-5 og nedsætter nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i corpus cavernosum og i den glatte muskulatur i prostata, urinblæren og de tilførende kar. Den vaskulære effekt suppleres formentligt af en hæmning af aktiviteten af blærens afferente nerver og bibringer herved en symptomlindrende afslapning af den glatte muskulatur i prostata og urinblæren. En større metaanalyse fandt, at Prostata Symptom Scoren ved kontinuerlig lavdosis behandling forbedredes med op til 35 %, mens Qmax forblev uændret, mens de observerede bivirkninger inkluderede flushing, gastroesophageal reflux, hovedpine, rygsmerter og nasal kongestion ⁽⁴⁹⁵⁹⁾. Midlet vil have effekt på samtidig erektil dysfunktion. Ved såvel nedsat nyre- (GFR < 30 ml/min) samt nedsat leverfunktion anbefales kontinuerlig dosering ikke anvendt. En dosisreduktion anbefales ikke, da virkningen af en lavere dosis tadalafil til behandling af BPH ikke er påvist. 

Kirurgisk behandling 

Der anvendes flere kirurgiske teknikker ved BPH. Generelt er disse mere effektive end medicinsk behandling, når der måles på grad af symptomreduktion og forbedring af strålekraften, men behandlingerne er behæftet med en vis risiko for komplikationer, herunder retrograd ejakulation og stress inkontinens. Kirurgisk behandling er ofte, men ikke altid, indiceret, hvis der er komplikationer til BPH, eller hvis vandladningsfunktion og/eller nyrefunktion pga. høj sværhedsgrad af symptomerne skønnes truet på sigt. Kan herudover tilbydes patienter, der ikke opnår en tilfredsstillende effekt af medicinsk behandling eller ved ikke acceptable bivirkninger i forbindelse hermed.  

Præparatvalg

5-α-reduktasehæmmeres effekt afhænger af prostatavolumen og bør primært anvendes til patienter med et prostatavolumen > 30 ml, dvs. en størrelse, hvor prostata skønnes mærkbart forstørret ved rektal eksploration. Da behandlingen er målrettet prostatas PSA-producerende kirtler er det ikke overraskende vist, at 5-α-reduktasehæmmere virker bedre hos BPH-patienter med relativt høje end lave PSA-værdier. Som udgangspunkt bør 5-α-reduktasehæmmere derfor primært anvendes hos patienter med PSA > 1,5 mg/ml, såfremt denne er målt.  

Adrenerge α-receptorblokerende midler virker på prostata og symptomer uanset prostatas størrelse, men effekten er dog typisk mindre ved betydelig forstørrelse. 

Kombinationsbehandling af de to regimer (relaksation af den glatte muskulatur plus reduktion af kirtelmassen) medfører en additiv effekt, i form af en større symptomreduktion ved kombinationsbehandling end ved monoterapi, ligesom risikoen for sygdomsprogression reduceres. Kombinationsbehandling bør især overvejes hos patienter med moderate til svære symptomer, med mærkbart forstørret prostata og ikke mindst et ønske om en hurtig og langtidsholdbar løsning. 

Hos patienter med formodet BPH med kombinerede tømnings- og fyldningssymptomer og hvor monoterapi med adrenerge α-receptorblokkere ikke har tilstrækkelig effekt på fyldningssymptomerne, kan en kombination af α-blokker og et middel mod overaktiv urinblære (fx en β3-adrenoreceptoragonist) overvejes. Ved denne kombinationsbehandling anbefales kontrol af residualurin, hvorfor denne behandlingsform med fordel kan varetages i urologisk regi.  

5-α-reduktasehæmmere kan efter udelukkelse af andre årsager til blødning forsøges anvendt til patienter med recidiverende hæmaturi på grund af BPH. 

PDE-5-hæmmeren tadalafils effekt på infravesikal obstruktion er sammenlignelig med α-receptorblokkeren tamsulosin 0,4 mg dgl., men bør på grund af prisforskellen ikke være førstevalgsbehandling, med mindre patienten samtidig har behandlingskrævende erektil dysfunktion. Ifølge Sundhedsstyrelsens præparatanmeldelse er tadalafil i styrken 5 mg daglig ikke førstevalg til behandling af BPH, se: SST - Cialis (tadalafil) Præparatanmeldelse. 

Kombinationsbehandling med adrenerge α-receptorblokerende midler kan forsøges, idet randomiserede studier har vist en øget symptomreduktion i forhold til α-receptorblokkerende monoterapi. Dog er kombination med terazosin og doxazosin kontraindiceret pga. risikoen for blodtryksfald.  

Der er ikke påvist forskel i behandlingseffekten inden for behandlingsklasserne, men bivirkningsprofilen kan variere blandt de adrenerge α-receptorblokerende midler.