Psoriasis

Revideret: 03.02.2023

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, karakteriseret ved et aktiveret immunsystem og hyperproliferation af keratinocytterne i epidermis. Sygdommen ses hos 2-3 % af befolkningen. Den mest almindelige præsentation er nummulate plaques, som typisk er lokaliseret til knæ, albuer og skalp. De første udbrud af sygdommen kan være i form af et papuløst eksantem (guttat psoriasis). Ved invers psoriasis afficeres hudfolder. 

Behandlingsvejledning

Diagnosen psoriasis stilles sædvanligvis på de kliniske forandringer, dog kan der være behov for histologisk verificering ved atypisk præsentation.  

 

Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasis artritis.  

Lokalbehandling

Første valg: 

  • Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov.

Andet valg: 

  • Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis.
    I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis.

Tredje valg: 

  • Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis.

 

Systemisk behandling og fototerapi

Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast eller et biologisk middel.  

Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt.  

 

Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat.  

 

De biologiske lægemidler der anvendes til psoriasis er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis.
De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug.  

Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk.  

 

Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte med methotrexat og i de sværeste tilfælde secukinumab, ixekizumab, etanercept, adalimumab, infliximab, golimumab, apremilast, certolizumab pegol, guselkumab eller ustekinumab.  

 

På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicinrådet

Referencer

5333. Nast A, Smith C, Spuls PI et al. EuroGuiDerm Guideline on the systemic treatment of Psoriasis vulgaris - Part 2: specific clinical and comorbid situations. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2021; 35(2):281-317, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33547728/ (Lokaliseret 9. marts 2022)

 

5332. Nast A, Smith C, Spuls PI et al. EuroGuiDerm Guideline on the systemic treatment of Psoriasis vulgaris - Part 1: treatment and monitoring recommendations. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2020; 34(11):2461-98, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33349983/ (Lokaliseret 9. marts 2022)

 

3439. Smith CH, Jabbar-Lopez ZK, Yiu ZZ et al. British Association of dermatologists guideline for biologic therapy of psoriasis. Br J Dermatol. 2017; 177:628-36, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28513835 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

1783. Hsu S, Papp KA, Lebwohl MG et al. Consensus guidelines for the management of plaque psoriasis. Arch Dermatol. 2012; 148:95-102, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22250239 (Lokaliseret 7. februar 2022)