Den primære og på sigt vigtigste behandling er instruktion i regelmæssige defækationsvaner, motion og kostomlægning til en mere slaggerig kost samt især hos ældre patienter en større væskeindtagelse. Endvidere bør medicinlisten gennemgås med henblik på mulighed for justering. 

Inden behandling med laksantia påbegyndes, er det nødvendigt at skelne mellem procedure-relateret brug (udrensning) og egentlig behandling.  

Udrensning til endoskopi/operation foretages iht. lokal instruks.  

Præparatvalg

Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet (osmotisk virkende laksantia).  

Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. 

Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. 

Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. 

Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. 

Ved opioidinduceret obstipation med baggrund i palliativ behandling kan methylnaltrexon anvendes som supplement til anden behandling.