Adriamycin®

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg doxorubicinhydrochlorid.
Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 10 mg eller 50 mg doxorubicinhydrochlorid. 

Individuel og afhængig af kombinationsbehandling med andre cytostatika, myelosuppression, leverfunktion samt tidligere strålebehandling. Doxorubicin skal på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i.v. i løbende drop. For at mindske risikoen for kardiomyopatier bør den kumulative totaldosis ikke overstige 550 mg/m² legemsoverflade (se bivirkninger). 

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

• Dosis bør nedsættes til 50% af normaldosis ved S-bilirubin 20-50 mikromol/l
• Dosis bør nedsættes til 25% af normaldosis ved S-bilirubin >50 mikromol/l
• Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.

• Alvorlig knoglemarvsinsufficiens
• Alvorlig hjerteinsufficiens
• Alvorlige arytmier
• Nyligt myokardieinfarkt
• Akut systemisk infektion.

• Knoglemarvsinsufficiens, herunder myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
• Hjertefunktionen skal vurderes inden behandlingsstart og skal monitoreres nøje under behandlingen.
• Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller tidligere mediastinal bestråling.
• Vaccination med en levende vaccine bør undgås.
• Udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan (Savene®). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg.

• Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og dermed den cytostatiske effekt af doxorubicin, se Farmakodynamiske interaktioner.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. 

Se også Antineoplastiske midler. 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. 

Hæmmer topoisomeraseenzymer (II), som kontrollerer og justerer DNA, hvilket medfører DNA-skade og på længere sigt celledød.  

• Fordeles hurtigt til vævene efter i.v. indgift.
• Eliminationen er trifasisk med en terminal plasmahalveringstid på ca. 30 timer.
• Passerer ikke blod-hjernebarrieren.
• Metaboliseres til en aktiv metabolit, doxorubicinol, og flere inaktive metabolitter.
• Ca. 5% udskilles gennem nyrerne.
• 40-50% udskilles med galden.

Egenskaber 

Injektionsvæske. pH 2,5-3,5. 

Håndtering 

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af doxorubicin bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler. 

Holdbarhed 

Injektionsvæske 

• Opbevares i køleskab (2-8º C).
• Efter åbning: Opbevares i højst 24 timer i køleskab (2-8°C).

Pulver til injektionsvæske 

• Brugsfærdig opløsning kan opbevares i højst 12 timer ved stuetemperatur (højst 25°C) eller højst 24 timer i køleskab (2-8º C).