Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 17.12.2019

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning af mere end 6 måneders varighed nedsætter både totale og hjertespecifikke antal hospitalsindlægger (4754) . Der er ligeledes stærk evidens for en positiv effekt på livskvalitet. I studier med op til 1 års opfølgning er der ikke effekt på mortalitet, mens der er fundet en tendens mod nedsat dødelighed i studier med længere tids opfølgning. Træning foreslås til alle personer med hjertesvigt i New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse II-III, som er i optimal medicinsk behandling og velkompenserede gennem tre uger. Generelt anbefales ikke træning af personer i NYHA IV, dvs. personer med åndenød i hvile. Alle personer med hjertesvigt bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram. Af sikkerhedsmæssige grunde og for at fastlægge individuel arbejdskapacitet, bør træningen forudgås af en symptomlimiteret arbejdstest. Af sikkerhedsmæssige grunde skal træningen initialt være superviseret. Der anbefales fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper.  

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Effekten af fysisk træning hos personer med hjerteinsufficiens er vurderet i flere metaanalyser. Der er samstemmende fundet evidens for en gavnlig effekt af at træne personer med hjerteinsufficiens. Der er sikker effekt på hjerteinsufficiensrelaterede hospitalsindlæggelser, fysisk funktion og livskvalitet. Studierne er udført på stabile personer i NYHA-klasse II-III, og de fleste studier ekskluderer personer med konkurrerende sygdomme, f.eks. diabetes eller kronisk obstruktiv lungesygdom. 

 

Et Cochrane Review fra 2014 (4768) opdaterede et tidligere Cochrane review fra 2010 (1755) og havde fokus på mortalitet, indlæggelser, sygelighed og livskvalitet. Randomiserede kontrollerede træningsstudier af mindst seks måneders varighed blev inkluderet og sammenlignet med en kontrolgruppe. Metaanalysen inkluderede 33 studier med 4740 personer med hjertesvigt, primært venstresidigt, NYHA-klasse II og III. For træningsstudier med op til 1 års varighed var der ikke effekt på mortalitet (25 forsøg, 1871 personer: risk ratio (RR) 0,93; 95% CI 0,69 til 1,27. Der var en trend mod reduceret mortalitet i studier med mere end 1 års opfølgning (6 studier, 2845 personer: RR 0,88; 95% CI 0,75 til 1,02).  

 

Fysisk træning reducerede totale indlæggelser (15 forsøg, 1328 personer: RR 0,75; 95% CI 0,62 til 0,92) og hjertesvigtsspecifikke indlæggelser (12 forsøg, 1036 personer: RR 0,61; 95% CI 0,46 til 0,80). Fysisk træning gav signifikant bedre livskvalitet.  

 

Kontraindikationer

Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Patienterne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal "arbejdes væk", men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller holde en pause.  

 

Kontraindikationer følger i øvrigt Dansk Cardiologisk Selskab. 

 

Relative kontraindikationer: 

  • >1.8 kg vægtøgning over 1-3 dage
  • Fald i systolisk BT ved belastning (arbejdstest)
  • NYHA IV
  • Kompleks ventrikulær arytmi i hvile eller ved belastning (arbejdstest)
  • Signifikant iskæmi ved lav belastning (< 2 METS eller 50W)
  • Akut sygdom eller feber
  • Nylig tromboemboli
  • Aktiv pericarditis eller myocarditis
  • Moderat/svær aortastenose
  • Operationskrævende klapinsufficiens
  • Hjertefrekvens i hvile >100
  • AMI indenfor 3 uger
  • Hjertefrekvens i hvile >100.

 

Absolutte kontraindikationer: 

  • Forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage
  • Fald i systolisk BT ved belastning (arbejdstest)
  • NYHA IV
  • Kompleks ventrikulær arytmi i hvile eller ved belastning (arbejdstest)
  • Signifikant iskæmi ved lav belastning (< 2 METS eller 50W)
  • Akut sygdom eller feber
  • Nylig tromboemboli
  • Aktiv pericarditis eller myocarditis
  • Moderat/svær aortastenose
  • Operationskrævende klapinsufficiens
  • Hjertefrekvens i hvile >100
  • AMI indenfor 3 uger
  • Nyopstået atrieflimmer.

Referencer

4754. Pedersen BK, Andersen LB et al. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 2018; 4.0, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling (Lokaliseret 18. december 2019)

 

4768. Taylor RS, Sagar VA, Davies EJ et al. Exercise-based rehabilitation for heart failure. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 27(4), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24771460 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

1755. Davies EJ, Moxham T, Rees K et al. Exercise training for systolic heart failure: Cochrane systematic review and meta-analysis. Eur J Heart Fail. 2010; 12(7):706-15, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20494922 (Lokaliseret 3. juni 2016)

 
Gå til toppen af siden...