Hypertension (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Revideret: 17.12.2019

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for at fysisk træning, både aerob træning, dynamisk styrketræning, isometrisk træning og kombineret træning reducerer diastolisk blodtryk, mens alle træningsformer bortset fra kombineret træning reducerer systolisk blodtryk (4754)

 

Der er generelt størst effekt af aerob træning og der er større blodtryksreducerende effekt af aerob træning ved moderat til høj intensitet end ved lave intensiteter. Hos personer med mild til moderat hypertension og få risikofaktorer er det rimeligt at forsøge ikke-farmakologisk behandling i form af helt eller delvist superviseret fysisk træning i kombination med diæt og rygeophør. Nye retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) 2017 beskriver, at mild hypertension hos personer med få risikofaktorer, uden organskade eller diabetes kan observeres uden behandling i 3-6 måneder. Nærmere retningslinjer for personer med moderat hypertension og flere risikofaktorer er beskrevet af DCS . 

 

Personer med hypertension skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men der opnås større effekt ved træning af større mængde og med højere intensiteter. Anbefalingerne må individualiseres og tage højde for eksempelvis symptomgivende iskæmisk hjertesygdom.  

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Effekt på hvileblodtryk (normotensive og hypertensive) 

En meta-analyse fra 2013 inkluderede randomiserede kontrollerede studier af mere end 4 ugers varighed som undersøgte effekten af fysisk træning på blodtrykket hos raske personer, der var mindst 18 år (4777). Analysen inkluderede 93 studier, der undersøgte forskellige grupper af træning: 105 med aerob træning, 29 med dynamisk styrketræning, 14 med kombinationstræning og 5 med isometrisk træning, i alt 5223 personer, hvor 3401 var allokeret til fysisk træning og 1822 var kontrolpersoner. Træningsinterventionerne varierede fra 4 til 52 uger; antal sessioner varierede fra 1 til 7 per uge; intensiteten varierede fra 35% til 95% af VO2max for aerob træning; 30% til 100% af 1-repetition maksimum for dynamisk styrketræning og mellem 10% og 40% for isometrisk styrketræning.  

 

Systolisk blodtryk var reduceret efter aerob træning (-3,5 mm Hg [(95% confidence interval (CI) -4,6 til -2,3]), dynamisk styrketræning (95% CI -1,8 mm Hg [-3,7 til -0,011]), og isometrisk træning (95%CI -10,9 mm Hg [-14,5 til -7,4]), men ikke efter kombineret træning. Det diastoliske blodtryk faldt efter aerob træning (2,5 mm Hg [95%CI -3,2 til -1,7]), dynamisk styrketræning (-3,2 mm Hg [95%CI -4,5 til -2,0]), isometrisk træning (-6,2 mm Hg [95%CI -10,3 til -2,0]), og kombineret træning (-2,2 mm Hg [95%CI -3,9 til -0,48]). Aerob træning havde en mere markant effekt på blodtrykket (P< 0.0001) i de 26 grupper med hypertensive personer (-8,3 [95%CI -10,7 to -6,0]/-5,2 [95%CI -6,8 til -3,4] mm Hg) sammenlignet med 50 grupper med præhypertensive personer (-2,1 [95%CI-3,3 til-0,8]/-1,7 [95%CI-2,7 til -0,7]) og 29 grupper med normalt blodtryk (-0,8 [95%CI-2,2 til +0,7]/-1,1 [95%CI -2,2 til -0,068]). Konklusionen var, at både aerob træning, dynamisk styrketræning og isometrisk træning havde positiv effekt på både systolisk og diastolisk blodtryk, mens kombineret træning kun havde effekt på det diastoliske blodtryk. Der var størst effekt af træning hos dem med det højeste blodtryk. 

 

En metaanalyse fra 2013 fokuserede på ældre (>60 år) fysisk inaktive personer (4778). Analysen inkluderede 23 studier, repræsenterende 1226 ældre personer og fandt en reduktion i det systoliske blodtryk på 3,9% og i det diastoliske blodtryk på 4,5% som følge af aerob fysisk træning. 

 

Akut effekt af fysisk aktivitet 

En metaanalyse inkluderer 30 randomiserede kontrollerede forsøg, der viser at en enkelt fysisk træningssession inducerer et akut fald i blodtrykket, der kan måles op til 24 timer efter. Effekten er størst for hypertensive personer og hvis store muskelgrupper engageres i træningen (4779).  

Kontraindikationer

I henhold til retningslinjer fra American College of Sports Medicine (ACSM) bør personer med ubehandlet blodtryk >180/105 først indlede farmakologisk behandling, inden regelmæssig fysisk aktivitet indledes (relativ kontraindikation). Man har ikke påvist øget risiko for pludselig død eller apopleksi hos fysisk aktive personer med hypertension. ACSM anbefaler forsigtighed ved meget intensiv dynamisk styrketræning eller styrketræning med meget tunge løft. Ved tung styrketræning kan meget høje tryk opnås i venstre hjertekammer (>300 mm Hg), hvilket kan være potentielt farligt. Særligt for personer med venstresidig hypertrofi gælder tilbageholdenhed med kraftig styrketræning. Ved iskæmisk hjertesygdom afstås fra de korte intensive arbejdsintensiteter. Generelt anbefales styrketræning med lette vægte og mange kontraktioner indtil blodtrykket er normaliseret. 

Referencer

4776. Christensen KL, Olsen MH, Oxlund C et al. Behandlingsvejledning - Arteriel hypertension. Dansk Cardiologisk Selskab. 2019; , https://www.cardio.dk/hypertension (Lokaliseret 9. december 2019)
 

4754. Pedersen BK, Andersen LB et al. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 2018; 4.0, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling (Lokaliseret 18. december 2019)

 

4779. Casonatto J, Goessler KF, Cornelissen VA et al. The blood pressure-lowering effect of a single bout of resistance exercise: A systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Eur J Prev Cardiol. 2016; 23(16):1700-14, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27512052 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4777. Cornelissen VA, Smart NA. Exercise training for blood pressure: a systematic review and meta-analysis. J Am Heart Assoc. 2013; 2(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23525435 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4778. Huang G, Shi X, Gibson CA et al. Controlled aerobic exercise training reduces resting blood pressure in sedentary older adults. Blood Press. 2013; 22(6):386-94, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23550511 (Lokaliseret 9. december 2019)

 
Gå til toppen af siden...