Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis)

Psykiske lidelser dækker over et bredt spektrum af sygdomme hos børn, unge og voksne. Mange af disse patienter får lægemidler, der kan påvirke den orale sygdomsudvikling negativt. Som ved alle patienter kan uhensigtsmæssig adfærd og livsstilsfaktorer yderligere være risikofaktorer for dårlig oral sundhed, fx rygning og misbrug. Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus ⁽⁵⁶⁴⁰⁾.  

Særlige forhold før behandling

• Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade).
• Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect.
• Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed.
• Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom.
• Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva .
• Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned.
• Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI) , MAO-hæmmere, fentanyl og triptaner), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom.
• Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen.

Særlige forhold under behandling

Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. 

Særlig profylaktiske foranstaltninger

Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie ⁽⁵⁶³⁶⁾: 

• Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) ⁽⁶⁸⁶⁶⁾.
• Fluorid:
  • Højfluorid tandpasta ⁽⁵⁶³⁷⁾ - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning).
  • Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko.
  • Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries.
• Dysbiose:
  • Mikrobiel uligevægt/infektion behandles:
  • Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause.
  • Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning).
• Mundtørhed/hyposalivation:
  • Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider.
  • Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation.
  • Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion.
  • Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning).
• Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling.

Særlige forhold ved lægemiddelordination

Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk).  

• Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere.
• Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva.
• Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI, MAO-hæmmere, fentanyl og triptaner), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom.

Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder:  

1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier ⁽⁶⁸⁶⁵⁾) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166.  

Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til "patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion". Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin. 

Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag.  

Medsend dokumentation fx: 

• Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning).
• Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne.
• Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta ^{(5641) (5642)}.
• Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko ⁽⁵⁶⁴³⁾.
• Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus.
• Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk.

Orale bivirkninger

• Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden.
• Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning.
• Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug.
• Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil.
• Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger.

Anmeldelse af bivirkninger 

Tandlæger er forpligtet til at anmelde:  

• Formodede "alvorlige" og "uventede bivirkninger" for alle lægemidler
• Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år

Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet.  

Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede.  

Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret.  

Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren.