Hæmostatika (mundhule og tænder)
Revideret: 24.06.2021
Camilla Kragelund (Forfatter),
Dansk Tandlægeforening
Jan Tagesen (Referent),
Dansk Tandlægeforening
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Blødning i mundhulen optræder især som efterblødning ved tandekstraktion eller kirurgisk fjernelse af retinerede tænder. Blødning bør først forsøges kontrolleret ved fysiske midler, fx kompres, sutur, kulde etc. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan lokalt virkende hæmostatika anvendes.
Særlig risiko for blødningskomplikationer ses hos patienter med medfødte koagulationsdefekter, eller som er i antikoagulationsbehandling (AK-behandling), hvorfor henvisning af disse patienter til specialist/hospital bør overvejes.
Se i øvrigt Odontologisk vejledning.
- Adstringentia virker ved udfældning af proteiner fra blodet og vævet og har ofte tillige ætsende virkning. De anvendes hyppigst ved overfladeblødning og appliceres direkte eller ved kortvarig tamponade med farmakonvædet gaze eller lignende. Der kan her foruden direkte proteinfældende midler, fx tannin (garvesyre 10-20 %) og zinkchlorid (opløsning 8 %), også anvendes hydrogenperoxid.
- Vasokonstriktoriske hæmostatika virker ved at fremkalde konstriktion af arterioler. Almindeligvis anvendes adrenalin til dette formål. Der skal være opmærksomhed på, at der efter den vasokonstriktoriske fase kan indtræde en reaktiv eller sekundær vasodilatation ("rebound effect"), således at blødning kan begynde igen.
- Koagulationsfremmende hæmostatika (vævsklæber) anvendes til hæmostaseformål i mundhulen og til fastklæbning af slimhinde- og hudtransplantater, se Hæmostatika til lokal brug.
- Kartilstoppende midler anvendes ved blødning fra intraossøse kanaler, hvor materialet presses ind som prop i kanalerne, som derefter langsomt absorberes. Såfremt blødning i mundhulen ikke kan kontrolleres ved almindelig kirurgisk teknik, kan absorberbare hæmostatika som oxideret regenereret cellulose eller midler, der indeholder kollagen, anvendes. Helingen vil forsinkes ved pakning af en alveole med et hæmostatikum. Ved enhver form for ukontrollabel og refraktær blødning kan den biokemiske koagulationsmekanisme være defekt, hvorfor korrekt udredning er nødvendig.
Kartilstoppende midler er ikke registrerede som farmaceutiske specialiteter.
- Antifibrinolytiske midler. Til patienter med koagulationsforstyrrelser kan med fordel anvendes tranexamsyre til lokal mundskylning ved oralkirurgiske indgreb. Behandling af disse patienter vil dog ofte være en specialist-/hospitalsopgave, se Tranexamsyre.
