Forebyggende behandling mod caries hos børn og voksne med aktiv caries eller øget cariesrisiko. Anvendelsen tilsigter en lokal effekt i mundhulen. Visse præparater anbefales ikke til børn eller unge med tænder under mineralisering pga. risiko for udvikling af dental fluorose ⁽²³⁸⁸⁾. 

Fluorbehandling kan gives i form af tandpasta eller lak til pensling. Almindelig ikke-receptpligtig fluorholdig tandpasta (≤1.450 ppm fluorid) kan anvendes af alle. Tandpasta med højt fluorindhold (5.000 ppm fluorid) og professionel fluorpensling kan anvendes til patienter med væsentligt forhøjet risiko for caries, fx medicin eller stråleterapi-associeret hyposalivation eller patienter hvor der ikke kan opretholdes god mundhygiejne .  

Pga. risiko for dental fluorose skal tandpasta med højt fluorindhold ikke anvendes til børn og unge < 16 år. Her kan professionel fluorpensling anvendes. 

Patienter med øget risiko for rodcaries kan det have stor behandlingsmæssig relevans at ordinere høj-fluorid tandpasta (5000 ppm) ⁽⁵⁶³⁷⁾. Et 2-årigt randomiseret klinisk studie af plejehjemsbeboere har vist at anvendelse af højfluorid tandpasta (5000 ppm) 2 gange dagligt (2 minutters tandbørstning efter morgenmad og 2 minutters tandbørstning inden sengetid) signifikant reducerede antallet af aktiv rodcaries ift. patienter der anvendte tandpasta indeholdende 1450 ppm ⁽⁶⁶⁸⁸⁾.  

Højfluoridtandpasta (5000 ppm) giver signifikant højere fluorid i saliva i op til 30 timer efter det er anvendt ift. tandpasta med 1450 ppm ⁽⁶⁶⁸⁹⁾. Derefter er der ingen forskel, hvorfor det er vigtigt med kontinuerlig anvendelse af høj-fluorid tandpasta for at opnå denne effekt. 

For al fluoridtandpastabehandling er det vigtigt at munden ikke skylles med vand efter behandlingen. 

Anvendelse af fluoridholdige præparater bør ikke finde sted i områder, hvor det lokale drikkevand indeholder over 0,7 mg fluorid/l ⁽⁵²⁸⁹⁾. Detaljerede oplysninger kan fås hos den stedlige embedslæge eller det lokale vandværk.  

Høj indtagelse af fluorid hos børn i tændernes dannelsesperiode (0-9-års-alderen) giver anledning til udvikling af dental fluorose og kan medføre emalje hypomineralisering, der afhængig af hypomineraliseringsgraden kan manifesterer sig ved hvidlige, opake eller brune områder i tandemaljen. 

Fluoridindtagelse på 0,02 mg/kg legemsvægt/døgn vil udgøre en meget lille risiko for dental fluorose, mens 0,1 mg/kg legemsvægt/døgn med stor sikkerhed vil medføre kosmetisk skæmmende dental fluorose. 

Store mængder fluorid giver nyreskader, og ved flere års indtag udvikles osteofluorose med osteosklerotiske forandringer og forkalkninger af sener og ligamenter. 

Fluoridernes cariesreducerende effekt skyldes udfældning af det tungtopløselige fluorapatit i emaljens hydroxylapatitlag samt udfældning af calciumfluorid (CaF₂) i mikroprorøsiteter. Fluorider har betydning for remineralisering af tidlige cariesangreb, som derved standser, og har desuden bactericid effekt på syreproducerende bakterier.