Indikationerne er (afhængigt af præparat): 

• Conjunctivitis allergica
• Conjunctivitis vernalis
• Gigantopapillær conjunctivitis
• Sæsonbetinget conjunctivitis allergica
• Keratoconjunctivitis
• Keratitis marginalis.

Ved mild øjenallergi benyttes udelukkende øjendråber.  

Ved middel/svær øjenallergi benyttes øjendråber i kombination med antihistamin-tabletter og ved kombineret høfeber og øjenallergi både øjendråber, næsespray og antihistamin-tabletter. 

Ved de sjældne former for allergisk conjunctivitis (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling med ciclosporin øjendråber. Steroid og ciclosporin behandling er en øjenlægeopgave. 

Ved vernal og atopisk allergisk conjunctivit bør den medicinske behandling altid suppleres med viskøse øjendråber. 

Sundhedsstyrelsen har en vejledning på området ⁽³³⁷³⁾. 

Akut behandling 

Der anbefales som førstevalgs-præparat antihistamin med samtidig mastcelle-stabiliserende virkning (olopatadin, ketotifen eller azelastin) ⁽⁶⁹¹²⁾. Olopatadin har bedre effekt på kløen end ketotifen og azelastin, men evidensen herfor er svag. Til fordel for ketotifen taler dog, at det kan udleveres i håndkøb. Ketotifen fås desuden ukonserveret i engangsampuller, hvilket formentlig er en fordel, da konserveringsmidlet (benzalkoniumchlorid) kan være epiteltoksisk ved langvarig brug. Ved kun lejlighedsvis brug kan engangsampuller være en økonomisk fordel. 

Azelastins mastcelle-stabiliserende effekt er kun moderat. 

Alternativt kan anvendes et antihistamin uden mastcelle-stabiliserende egenskaber (antazolin, emedastin, levocabastin). Levocabastin er det eneste antihistamin, der er registreret til anvendelse hos børn fra 2 år. 

Ved behandling med steroid bør hydrocortison forsøges før dexamethason. 

Rene mastcellestabilisatorer er ikke egnet til akut behandling, da den fulde virkning først indtræder efter 1 uge. 

Kronisk behandling 

Ved vernal og atopisk allergisk conjunctivitis kan steroid ved længerevarende behandlingsbehov erstattes af ciclosporin øjendråber. Respons på ciclosporinbehandlingen skal revurderes mindst hver 6. måned. 

Ciclosporin må kun ordineres af oftalmologer. 

Ved behandling med steroider bør øjentrykket måles jævnligt. Dette gælder også for børn. 

Forebyggende behandling 

Til forebyggende behandling kan anvendes antihistamin med samtidig mastcelle stabiliserende virkning eller Mastcellestabilisatorer. 

I alle grupper findes ukonserverede præparater til brug ved samtidig allergi mod konserveringsmiddel. Konserveringsmidlet (benzalkoniumchlorid) kan være epitel-toksisk ved langvarig brug. Ukonserverede dråber kan derfor være en fordel; også selv om der ikke er allergi mod stoffet. 

Øjendråberne har forskellige angrebspunkter:  

Antihistaminer 

Azelastin, antazolin, emedastin og levocabastin er alle antihistaminer. Antihistamin blokerer histamin H1-receptoren, og hæmmer dermed frigørelse af inflammatoriske cytokiner. Deres fordel er hurtigt indsættende virkning (sædvanligvis efter 10-15 minutter). Ulempen er kort virkningsvarighed mellem 2 til 4 timer og applikation op til 4 gange dagligt. 

Mastcellestabilisatorer 

Natriumcromoglicat hæmmer degranulationen af mastceller. Hermed hæmmes den antigeninducerede frigørelse af histamin fra mastcellerne. Ved natriumcromoglicat kan den fulde behandlingseffekt først evalueres efter 7 dages behandling. Fordelene er god virkning mod kløe, rødme og tåreflåd. Ulemperne er langsomt indsættende virkning, og dråberne egner sig således ikke til kortvarig anfaldsbehandling.  

Antihistaminer med mastcelle-stabiliserende virkning 

Olopatadin og ketotifen er begge antihistaminer med mastcelle-stabiliserende effekt. 

Desuden azelastin, som har en vis mastcelle-stabiliserende virkning. Fordelene er hurtigt indsættende virkning (sædvanligvis efter 10-15 minutter), lang virkningstid og god virkning mod kløe. Kan anvendes til børn. In vitro-undersøgelser har vist, at stofferne både har virkning på H1-receptorerne og samtidig har en mastcelle-stabiliserende og hæmmende virkning på degranulering af eosinofile granulocytter. Ketotifen og olopatadin appliceres 2 gange dgl. og har klinisk bedre effekt end de ældre rene antihistaminer. 

Antihistaminer i kombination med sympatomimetika 

Antazolin, som er et antihistamin i kombination med naphazolin. Naphazolin er et sympatomimetikum med alfa-adrenerg aktivitet. Det modvirker kardilatation og ødem, men har ingen indvirkning på den bagvedliggende allergiske kaskade. Der kan ses rebound-effekt, dvs. en kardilatation efter nogen tids brug. Brugen af dette produkt bør derfor begrænses til kortere tids brug (uger).