Jernforgiftning og jernophobning. 

• Deferoxamin Bruges til behandling af akut jernforgiftning og ved jernophobning. På grund af den betydelige dokumentation for den gunstige effekt af deferoxamin er dette stof førstevalgspræparat ved akut jernforgiftning og hos multitransfunderede patienter med hæmatologiske lidelser med et kronisk behov for blodtransfusion.
  Anvendes desuden ved hæmokromatose og tilstande med kronisk jernophobning, hvor behandling med gentagne venesektioner ikke kan gennemføres.
• Deferasirox Bruges til behandling af jernoverskud hos patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi. Sammenlignende undersøgelser med deferoxamin tyder på, at man kan opnå samme effekt med deferasirox. Den bedre compliance med oral anvendelse har medført, at deferasirox anvendes i tiltagende grad i stedet for deferoxamin.
  Ved ikke-thalassæmiske hæmatologiske sygdomme skal indikationen for deferasirox opvejes mod patientens forventede levetid, som bør være mere end 2 år, før lægemidlet anvendes.
• Deferipron Bruges til behandling af jernoverskud hos patienter med thalassaemia major, hvor behandling med deferoxamin er kontraindiceret eller utilstrækkelig. En række undersøgelser tyder på, at deferipron er særlig effektiv ved kardiel siderose. Bør forsøges i disse situationer, helst i kombination med deferoxamin.