Histamin  

Produceres i en lang række af kroppens celler, hvor det enten secerneres umiddelbart efter det er syntetiseret, eller findes bundet i granula, hvorfra det kan frigives ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter. Der er særligt mange mastceller og dermed histamin i næse, mund og blodkar. Ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter frigøres histamin og en række andre potente signalstoffer.
Flere mekanismer kan udløse en histaminfrigørelse. Ved en allergisk reaktion (type I) vil kontakt mellem et allergen og IgE-molekyler på mastcellers og basofile leukocytters overflade, udløse en histaminfrigørelse. IgG- og IgM-immunologiske reaktioner, hvor komplement aktiveres, kan ligeledes resultere i en tilsvarende frigørelse. Histaminfrigørelse kan også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. 

Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne.  

Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. 

Histaminreceptorer 

Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H₁R-H₄R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H₁R og H₂R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H₁R og H₂R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H₂R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H₁R) samt hjertet (H₁R og H₂R). H₄R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epitelceller, har betydning for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H₁R og H₃R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. 

I relation til aktuelle problemstilling synes H₁R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diare samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H₁R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også en rolle ved allergiske tilstande, bl.a. kan aktivering af forskellige histaminreceptorer på hvide blodlegemer og blodplader regulere immunologiske reaktioner fx produktion af allergenspecifikt IgE. I det følgende anvendes termen antihistaminer alene om lægemidler, der inaktiverer H₁R.