Relevante links
Jernmangel
Jernmangel kan føre til udvikling af hypokrom og mikrocytær anæmi. Symptomer på jernmangel såsom træthed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og Restless Legs Syndrome, kan ses uafhængigt af, om patienten har udviklet anæmi (2766) (2767). En lav serum-jernværdi er obligatorisk, men ses også ved inflammatoriske tilstande og har en meget lav diskriminationsværdi over for anæmi ved inflammation. En forhøjet transferrinværdi ses ofte, men langtfra altid.
Diagnosen jernmangel stilles mest sikkert ved påvisning af en subnormal værdi for serum-ferritin (< 15 mikrogram/l) eller manglende hæmosiderinjern i en knoglemarvsbiopsi. Serum-ferritin er også en akut fasereaktant, og ved inflammatoriske tilstande kan værdien være vanskelig at tolke. Supplerende måling af cirkulerende transferrinreceptor, retikulocythæmoglobinkoncentrationen i serum eller serum-hepcidin kan være hjælpsom i denne situation. Serum-ferritinværdier over 100 mikrogram/l udelukker med stor sikkerhed jernmangel. Jernabsorptionen og tilgængeligheden af det i organismen tilstedeværende jern reguleres af hepcidin, et protein som syntetiseres i leveren.
Årsagen til jernmangelanæmi bør altid udredes. Hvis der er mistanke om en kombination af anæmi ved inflammation og jernmangel, og serum-ferritinværdien er mellem 15 og 100 mikrogram/l, må der anlægges et klinisk skøn, evt. et behandlingsforsøg med jern. Stiger hæmoglobinkoncentrationen på denne behandling, skal årsagen til jernmangel ligeledes udredes.
Optimal jernindtagelse
Den optimale daglige jernindtagelse anslås til:
- 5-10 mg for børn indtil 12 år
- 10-20 mg for børn og unge indtil 20 år
- 10 mg for mænd og ikke-fertile kvinder
- 20 mg for kvinder med menstruationsblødninger
- 50-70 mg under graviditet
- 20-40 mg under amning.
Behandlingsvejledning
Jern bør så vidt muligt gives oralt som et letopløseligt ferrosalt, se Orale midler (jern og kombinationer).
Parenteral administration af jern, se Parenterale midler (jern og kombinationer), er indiceret ved svær jernmangelanæmi, hvor oral behandling ikke kan gennemføres på grund af malabsorption, intolerans eller patientens mangel på kooperation.
Hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling samt hos patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom er det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768).
De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret.
Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet, der har overtaget RADS' opgaver.
Kurativ behandling
Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden.
Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det nødvendigt at fortsætte behandlingen i ca. 3 måneder, efter at hæmoglobinværdien er normaliseret. Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 4 måneder efter normalisering, medmindre der er tale om en persisterende årsag til negativ jernbalance, fx blødning.
Hvorvidt en patient med jernmangel uden ledsagende anæmi, behøver behandling, må vurderes individuelt i forhold til symptomer, og en lavere startdosis kan overvejes for at reducere forekomsten af bivirkninger.
Profylaktisk behandling
Profylaktisk jernbehandling anvendes i situationer, hvor jernbehovet ikke kan forventes dækket ved en almindelig kost:
- Efter total eller subtotal gastrektomi.
- Til gravide anbefaler Sundhedsstyrelsen jerntilskud fra 10. svangerskabsuge - eller senest fra uge 18. - og resten af graviditeten. Der tilstræbes en dosis på 40-50 mg dgl., evt. 100 mg hver anden dag.
- Til præmature med fødselsvægt < 2.500 g anbefaler Sundhedsstyrelsen jerntilskud, fra de er 4 uger til 1-års-alderen. Til spædbørn i alderen 6-12 måneder, der ikke får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning pr. dag, anbefales 5 dråber jern dgl. svarende til 8,8 mg jern.
Referencer
2768. Dignass AU, Gasche C, Bettenworth D et al. European consensus on the diagnosis and management of iron deficiency and anaemia in inflammatory bowel diseases. J Crohns Colitis. 2015; 9(3):211-22, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25518052 (Lokaliseret 4. maj 2023)
2766. Birgegård G, Schneider K, Ulfberg J. High incidence of iron depletion and restless leg syn-drome (RLS) in regular blood donors: intravenous iron sucrose substitution more effective than oral iron. Vox Sang. 2010; 99(4):354-61, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20598107 (Lokaliseret 4. maj 2023)
2767. Tobiasson M, Alyass B, Söderlund S et al. High prevalence of restless legs syndrome among patients with polycytemia vera treated with venesectio. Med Oncol. 2010; 27(1):105-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19225914 (Lokaliseret 4. maj 2023)
