Erektil dysfunktion

Revideret: 22.07.2021

Erektion tilvejebringes ved nervestimulation, som relakserer muskelcellerne i de kavernøse arterier og trabekler, hvorved de kavernøse hulrum fyldes med blod. Herved opnås passiv kompression af udløbskanalerne, således at erektionen kan vedligeholdes med et meget lavt arterielt indløb. 

 

Årsager
Erektil dysfunktion (ED) er manglende evne til at opnå og/eller vedligeholde en erektion, så penetration kan gennemføres. ED betragtes primært som en kardiovaskulær sygdom og disponerende kardiovaskulære faktorer som hypertension, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, diabetes og KRAM- faktorer (kost-alkohol-rygning-motion) bør derfor vurderes førend behandling iværksættes. Prævalensen af ED hos raske er ca. 20 % hos 40-årige stigende til ca. 50 % hos 70-årige, hvilket bl.a. er vist ved den store danske SEXUS undersøgelse i 2018 (5305).Hos patienter med kendt disponerende årsag er prævalensen højere, fx vil næsten alle patienter med diabetes mellitus eller dissemineret sklerose rammes af ED i løbet af livet. ED hos mænd < 45 år kan være det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører undersøgelse.
Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED.
Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kun sjældent skader rejsningsevnen. 


Udredning 

Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes mellitus, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som rutine. 

 

Tilskud 

Enkelttilskud til fosfodiesterase-5-hæmmer, alprostadil eller aviptadil og phentolamin til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen: 

  • at det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. Det gælder primært de i tabel 1 nævnte patientkategorier. For diabetikere skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med,
  • at der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet.

 

Tabel 1. 

Patientkategorier, hvis sygdom kan forårsage erektil dysfunktion.  

Primær erektil dysfunktion (kræver urologisk, evt. sexologisk specialistudredning). 

Morbus Peyronie med persistende erektil dysfunktion. 

Neurologiske og medicinske lidelser, fx: 

  • Diabetes mellitus med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion
  • Svær hypertension med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion og/eller i behandling med tre eller flere antihypertensiva
  • Cerebralt insult
  • Dissemineret sklerose
  • Columna- og bækkentraumer med nerveskade
  • Kronisk uræmi
  • Svær arteriel insufficiens
  • Parkinsons sygdom.

Operationer, fx: 

  • Coronaropererede
  • Discusprolapsopererede
  • Rectumkirurgi
  • Cystektomi
  • Radikal prostatektomi.

Iatrogen betinget erektil dysfunktion (fx efter strålebehandling, kirurgisk eller medicinsk behandling). 

 

Behandlingsvejledning

Igangværende behandling for bl.a. diabetes mellitus og kardiovaskulær sygdom bør om nødvendigt optimeres og livsstilsændringer diskuteres. Disse tiltag forbedrer formentlig ikke erektionsevnen, men sigter mod at nedsætte progressionshastigheden af patientens ED.
Mange patienter med organisk ED har blot begyndende problemer, således at penetration kan gennemføres de fleste gange. I sådanne situationer kan grundig anamnese og information omkring livsstilsændringer måske løse patientens problem for kortere eller længere tid. Sexologisk rådgivning med fokus på at dæmpe præstationsangst er også relevant.  

Præparatvalg

Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmer (PDE-5- hæmmer) er førstevalg ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). 

 

Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den farmakologiske effekt er klinget af. Alprostadil findes også som en urethral stift eller gel, der har noget lavere succesrate. 

 

Tredjevalg er magistrelt fremstillet alprostadil/phentolamin. Ved svær erektil dysfunktion, som ikke responderer på medikamentel behandling, kan man indsætte en oppustelig erektionsprotese eller stive stave. 

 

Tabletpræparatet yohimbin har højst marginal effekt og indgår ikke i rækken af almindeligt anvendte behandlinger. Præparatet kan evt. anvendes ved lettere tilfælde af ED. 

 

For yderligere information se evt. systemiske- og lokale midler.  

Referencer

5305. Frisch M, Moseholm, E, Andersson M et al. Sex i Danmark, Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. 2019, https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf (Lokaliseret 9. marts 2022)