Præmenstruelt syndrom

Revideret: 06.07.2021

Præmenstruelt syndrom (PMS) er et uspecifikt kompleks af en række somatiske og psykiske symptomer, som forekommer i den luteale fase af menstruationscyklus. 

 

De somatiske symptomer kan omfatte: 

  • brystspænding
  • oppustethed
  • obstipation
  • kvalme
  • ødemtendens
  • vægtstigning og hovedpine.

 

De psykiske symptomer kan omfatte: 

  • nedtrykthed
  • grådtendens
  • træthed
  • søvnløshed
  • irritabilitet
  • aggression
  • ængstelse
  • manglende koncentration
  • konfusion.

 

Diagnosen stilles på baggrund af den cykliske forekomst af et eller flere af de somatiske symptomer. Dette kræver, at symptomerne debuterer efter ovulationen, aftager efter menstruationens start og at der er en symptomfri periode før den næste ovulation finder sted. Samtidig er det vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne. Hos nogle kvinder er brystspænding, hovedpine og/eller ødemer det væsentligste symptom, hos andre er det de psykiske gener. Hvis de psykiske symptomer dominerer, taler man om præmenstruel dysfori (PMD). PMD adskiller sig fra andre kendte affektive lidelser præget af angst og depression, ved at symptomerne forsvinder, når menstruationen starter, og at kvinden i øvrigt er velbefindende og normalt fungerende.
Det er oftest kvinder over 30 år, der har mest udtalte gener, og der synes at være en vis sammenhæng mellem PMS/PMD og sværhedsgraden af klimakterielle symptomer i forbindelse med menopausen.

Årsager
Patofysiologien er ikke afklaret. Involveringen af det serotonerge system er først og fremmest belyst gennem en bedring i PMD-symptomer under behandling med selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) og serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI). 

Behandlingsvejledning

Lette til moderate symptomer på PMS/PMD bør håndteres non-farmakologisk. Kognitiv terapi og lysbehandling har således dokumenteret effekt. Regelmæssig motion kan afhjælpe PMS-symptomer som smerter, obstipation, brystspændinger og humørsvingninger. Vitamin B6 50-100 mg dagligt, evt. i kombination med magnesium 200 mg i hele cyklus har ligeledes en dokumenteret effekt. 

 

P-piller . Suppression af ovulation opnås med kombinations p-piller, og en del kvinder får mindre udtalt PMS ved denne behandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af cyklisk (21/7 standardregime) p-pillebehandling, kan kontinuerlig behandling forsøges. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder.  

P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception.  

4. generations (drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større risiko for tromboembolirisiko,.  

Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må i disse tilfælde opgives. 

 

SSRI / SNRI. Ved sværere symptomer, premenstrual dysphoric disorder (PMDD), anbefales behandling med SSRI/ SNRI under lægefaglig kontrol af psykiater eller læge med erfaring med denne type behandling. Ifølge en Cochrane-evaluering er disse effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og kan indskrænkes til den symptomgivende periode (2289). Betydelige bivirkninger ved SSRI skal dog opvejes mod behandlingseffekt.  

 

GnRH-agonister kan anvendes ved svær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. GnRH-agonister er således ikke hensigtsmæssig langtidsbehandling af PMS pga. den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom og osteoporose ved længere tids behandling. Der vil ofte være behov for add-back behandling med østrogen, hvilket kan medføre recidiv af PMS-symptomerne. 

 

Diuretika. Spironolacton har både diuretisk og blodtryksnedsættende effekt, men herudover en antiprogesteroneffekt i centralnervesystemet. I en relativ høj dosis (200 mg dgl.) i dagene op til menstruationen kan der opnås lindring af PMS, men bivirkninger i form af ortostatisk svimmelhed, træthed og gastro-intestinale gener ses relativt hyppigt.  

Referencer

4960. Yesildere Saglam H, Orsal O. Effect of exercise on premenstrual symptoms: A systematic review. Complement Ther Med. 2020; 48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31987230 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

4672. Yonkers KA, Simoni MK. Premenstrual disorders. Am J Obstet Gynecol. 2018; 218:68-74, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28571724 (Lokaliseret 17. oktober 2023)

 

4671. Naheed B, Kuiper JH, Uthman OA et al. Non-contraceptive oestrogen-containing preparations for controlling symptoms of premenstrual syndrome. Cochrane Database Syst Rev. 2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28257559 (Lokaliseret 17. oktober 2023)

 

2289. Marjoribanks J, Brown J, O'Brien PM et al. Selective serotonin reuptake inhibitors for premenstrual syndrome. Cochrane Database Syst Rev. 2013, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23744611 (Lokaliseret 26. april 2023)