Behandling af fibromer afhænger af kvindens symptomer, ønske om graviditet, placering af fibromerne, alder og forventet tid til menopause samt eventuelle konkurrerende lidelser. 

Ved menoragi uden graviditetsønske  

Symptomlindrende behandling ved kraftige, regelmæssige menstruationer hos en kvinde uden tyngdegener og uden graviditetsønske kan, såfremt livmoderen palpatorisk ikke er væsentligt forstørret, initieres af alle. Behandlingen kan bestå af et eller flere af nedenstående elementer: 

• Korrektion af anæmi (jerntilskud)
• Blødningsreduktion med tranexamsyre (dosis 1-1,5 g 3-4 gange dgl i 3-4 døgn), hvorved man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse.
• Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse.
• Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm.
• P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse.

Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsskanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. 

Målrettet medicinsk behandling af fibromer  

Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. 

Behandlingen omfatter: 

• GnRH-analog, som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand.
  Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning.
• Ulipristalacetat der er en syntetisk selektiv progesteronreceptor modulator med delvis progesteron-antagonistisk virkning. Stoffet hæmmer celledeling og inducerer apoptose i fibromer, ligesom det hæmmer FSH-sekretionen fra hypofysen og derved ovulation.
  Effekten har været opnåelse af blødningskontrol hos 90 % samt størrelsesreduktion af fibromer på mere end 30 %. Der er set få, men alvorlige tilfælde af leverskade efter brug af ulipristalacetat til behandling af uterusfibromer, og derfor må det kun ordineres til intermitterende behandling af moderate til svære symptomer hos kvinder, hvor anden behandling ikke er egnet eller er mislykket. På grund af de beskrevne bivirkninger skal leverparametre monitoreres før og under behandling, som højst bør gives i 2 serier af hver 3 måneder med 1 måneds pause mellem serierne. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik.
• Relugolix: Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-skanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik.

Kirurgi  

Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: 

• Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation)
• Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi)
• Fjernelse af livmoderen.

Embolisering  

Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. 

Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske 

Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsskanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. 

Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. 

Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. 

Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden vaginal fødsel, idet man frygter at have efterladt et svagt sted i livmoderen, som risikerer at briste under vearbejde. 

Kirurgisk behandling af fibromer er effektiv, men særligt hos yngre kvinder med stor risiko for dannelse af nye fibromer skal tidspunktet for kirurgisk intervention nøje overvejes.