Parasitære infektioner

Revideret: 16.06.2026

Parasitologi omfatter infektioner med orme (helminter) og protozooer. Begge grupper omfatter mange forskellige arter og kan inddeles på forskellige måder, fx tarmprotozoer som giardia, cryptosporidier og amøber, vaginalt lokaliseret trichomoniasis, ormeinfektioner i tarmene som fx spolorm (Ascaris) og hageorm.  

Invasive protozoer, som forårsager fx malaria, sovesyge og andre, er almindelige i troperne og subtropiske områder, og rejseanamnese er vigtig for at vurdere, om disse infektioner er en differentialdiagnostisk mulighed.  

 

Invasive ormesygdomme er ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan fx være Schistosomiasis, Echinococcose, Strongyloidiasis, Filariasis.  

Mistanke om parasitære infektioner hviler på rejseanamnesen enten hos rejsende hjemkommet fra eller indvandrere fra endemiske områder (2291)

 

Diagnostikken baserer sig på den kliniske fremtræden, på mikroskopi af relevant materiale, ofte blod eller fæces, påvisning af specifikke antistoffer, antigenpåvisning og DNA-påvisning, afhængig af hvilke infektioner man leder efter. Mistænker man en parasitær infektion, og er man usikker på den diagnostiske udredning og behandling, bør patienten henvises til nærmeste infektionsmedicinske afdeling, evt. akut, hvis malaria eller sovesyge mistænkes. 

Referencer

2291. Petersen E, Chen L, Schlagenhauf-Lawlor P. Infectious Diseases: A Geographic Guide. Wiley. 2017; 2nd Edition, https://www.wiley.com/en-us/Infectious+Diseases%3A+A+Geographic+Guide%2C+2nd+Edition-p-9781119085744 (Lokaliseret 26. april 2023)

 
 
 
Gå til toppen af siden...