Øsofagusvaricer
Behandling af øsofagusvaricer omfatter aktiv behandling af akut blødning samt primær og sekundær profylaktisk behandling.
Behandlingsvejledning

Behandling af blødning
Blødning fra øsofagusvaricer forløber fatalt i ca. 10 % af tilfældene, og op til 70 % vil få fornyet blødning inden for ét år.
Det vigtigste er at sikre, at patienten er ABC-stabil, og der indledes umiddelbart behandling med vasoaktivt syntetisk hormon, og volumenerstatning, evt. blodtransfusion, samt antibiotikaprofylakse mod infektion.
Ved hæmostase, sikret ved klart aspirat fra ventrikelsonde, foretages diagnostisk og terapeutisk endoskopi i stabil fase. Hos 80-90 % opnås hæmostase vha. medicinsk behandling, og diagnostisk og terapeutisk gastroskopi foretages i stabil fase, men ved manglende blødningskontrol udføres akut terapeutisk gastroskopi, optimalt med ligaturbehandling af varicerne eller alternativt anlæggelse af en selvekspanderende stent i øsofagus (Ella-Danis stent). Hvis dette ikke er muligt, anlægges dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken). Tidlig kontakt til TIPS-center, særligt ved aktiv blødning ved endoskopi og under vasoaktiv behandling, kan TIPS bedre prognosen.
De vasoaktive syntetiske hormoner (terlipressin og octreotid) virker ved at reducere blodgennemstrømningen og trykket i splanchnicusgebetet. Terlipressin er testet mod placebo, og der foreligger metaanalyser, som viser effekt på mortalitet. Sammenlignende kliniske undersøgelser mellem terlipressin og octreotid er inkonklusive.
Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin. Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling.
Profylaktisk behandling
Primær profylakse
Elastografi (fibroscanning), anvendes til at undersøge leverstivheden hos patienter med levercirrose. Undersøgelsen er non-invasiv, ultralyd-baseret, tager ca. 10 minutter og udføres på fastende patient (minimum 4 timers forudgående faste). Patienter med leverstivhed < 20 kPa og normalt trombocyttal (>150.000/mikroliter) har meget lav risiko for varicer, og hos disse patienter kan man undlade gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi hos cirrosepatienter. Ved øsofagusvaricer grad II-III tilbydes primær profylakse med ligaturbehandling (banding) af varicerne, eller non-selektiv β-blokker (propranolol) for at nedsætte portaltrykket. Hvis en prøvedosis tolereres, gives 80 mg dgl., ellers 40 mg dgl.
Op til 40 % responderer ikke på propranolol behandling med fald i portaltryk, og nogle kan ikke tolerere bivirkningerne. I disse tilfælde eller ved manglende effekt på endoskopisk varicestatus udføres i stedet primær profylaktisk endoskopisk ligatur (banding). Nogle steder foretages i forbindelse med levervenekaterisation direkte undersøgelse for β-blokker respons.
Da begge behandlingerne er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patient præferencer (2836).
Hos non-respondere eller hos patienter med bivirkninger ved behandling med propranolol kan man anvende carvedilol, der har adrenerg α- og β-receptorblokerende effekt uden egenstimulerende ("intrinsic") sympatomimetisk virkning. Carvedilol er bedre end uselekteret β-blokade mht. at reducere portaltrykket, men er ikke vist mere effektiv i forhold til variceblødning eller mortalitet.
Carvedilol startes i lav dosis (6,25 mg/dag) og titreres op med 1-2 ugers intervaller til maksimalt tolerable dosis, som typisk er 25-50 mg daglig. Dosis titreres efter kliniske symptomer, og man stiler mod systolisk BT ikke under < 90 mmHg eller hjertefrekvens < 50 per minut.
Der er ikke påvist effekt af propranolol over 80 mg. β-blokade forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres β-blokaden. Blokaden overvejes også seponeret ved gentagen ascitestapning.
Sekundær profylakse
Patienter, som har oplevet første variceblødning, skal sættes i behandling, som reducerer risikoen for ny blødning betydeligt. Behandlingen er igen β-blokade som anført ovenfor.
Samtidig foretages gentagen endoskopisk banding af varicer, til disse er eradikeret. Ved blødningsrecidiv overvejes transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) og evt. levertransplantation.
Referencer

5439. Zhiwei Miao, Jun Lu, Jing Yan et al. Comparison of Therapies for Secondary Prophylaxis of Esophageal Variceal Bleeding in Cirrhosis: A Network Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Clin Ther. 2020; 42(7):1246-75, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32624321/ (Lokaliseret 9. marts 2022)
1579. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Gastro-øsofageal variceblødning: Forebyggelse og behandling. dsgh.dk. 2018, https://www.dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer (Lokaliseret 10. december 2021)
2836. de Franchis R, VI Faculty B. Expanding consensus in portal hypertension. Report of the Baveno VI Consensus Workshop: Stratifying risk and individualizing care for portal hypertension. J Hepatol. 2015; 63:743-52, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26047908 (Lokaliseret 4. maj 2023)