Eltrombopag Viatris

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 25 mg, 50 mg eller 75 mg eltrombopag (som eltrombopagolamin). 

Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP)

Voksne og børn ≥ 6 år. 

• Initialt 50 mg 1 gang dgl.
• Dog initialt 25 mg 1 gang dgl. til patienter af østasiatisk oprindelse.

Børn 1-5 år. 

• Initialt 25 mg 1 gang dgl.

Dosisjustering 

• Dosis justeres derefter efter behov, så der opnås og fastholdes et trombocyttal på 50-150 x 10⁹/l, for at nedsætte risikoen for blødning. Ved dosisjustering øges eller nedsættes den daglige dosis med 25 mg. Der må maksimalt gives 75 mg i døgnet.
• Trombocyttal < 50 x 10⁹ /l efter mindst 2 ugers behandling
  Daglig dosis øges med 25 mg op til højst 75 mg daglig.
• Trombocyttal 50-150 x 10⁹ /l
  Anvend laveste eltrombopag-dosis og/eller anden ITP-medicin for at fastholde et trombocyttal, hvor blødning undgås eller reduceres.
• Trombocyttal 150-250 x 10⁹ /l
  Nedsæt den daglige dosis med 25 mg. Vent derefter 2 uger for at vurdere virkningen af dette.
• Trombocyttal > 250 x 10⁹ /l
  Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10⁹/l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg.

Bemærk: 

• Hos de fleste patienter tager det 1-2 uger, før der er målbare forhøjelser af trombocyttallet.
• Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk relevant blødning efter 4 ugers behandling med 75 mg eltrombopag daglig.
• Erfaring savnes vedr. børn < 1 år.

Trombocytopeni i forbindelse med kronisk hepatitis C

Voksne. Initialt 25 mg 1 gang daglig.  

Dosisjustering 

• Dosisjustering efter behov, så der opnås og fastholdes et trombocyttal på 50-100 x 10⁹/l, for at nedsætte risikoen for blødning. Der må maksimalt gives 100 mg i døgnet.
• Trombocyttal < 50 x 10⁹ /l efter mindst 2 ugers behandling
  Daglig dosis øges med 25 mg op til højst 100 mg daglig.
• Trombocyttal 50-100 x 10⁹ /l
  Anvend laveste eltrombopag-dosis for at undgå dosisreduktioner af peginterferon.
• Trombocyttal 100-150 x 10⁹ /l
  Nedsæt den daglige dosis med 25 mg. Vent derefter 2 uger for at vurdere virkningen af dette og evt. efterfølgende dosisjusteringer.
• Trombocyttal >150 x 10⁹ /l
  Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10⁹/l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg.
• Den normale dosisjustering er 25 mg hver 2. uge, indtil trombocyttallet er på et niveau, som tillader initiering af antiviral behandling.
• Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen.
• Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod dette.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

Svær aplastisk anæmi

Voksne 

• Initialt 50 mg 1 gang dgl.
• Dog initialt 25 mg 1 gang dgl. til patienter af østasiatisk oprindelse.

Dosisjustering 

• Dosistitrering for at opnå og fastholde et trombocyttal 50-150 x 10⁹/l. Der må maksimalt gives 150 mg i døgnet.
• Trombocyttal < 50 x 10⁹ /l efter mindst 2 ugers behandling
  Daglig dosis øges med 50 mg op til højst 150 mg dgl.
  Ved nedsat dosis på 25 mg dgl. øges dosis til 50 mg dgl., inden dosis øges i trin på 50 mg.
• Trombocyttal 50-150 x 10⁹ /l
  Anvend laveste eltrombopag-dosis for at fastholde trombocyttallet.
• Trombocyttal 150-250 x 10⁹ /l
  Nedsæt den daglige dosis med 50 mg. Vent derefter 2 uger for at vurdere virkningen af dette og evt. efterfølgende dosisjusteringer.
• Trombocyttal > 250 x 10⁹ /l
  Seponer eltrombopag i mindst 1 uge. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10⁹/l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 50 mg.
• Den normale dosisjustering er 50 mg hver 2. uge indtil tilstrækkeligt højt trombocyttal.
• Hvis der efter 16 ugers behandling ikke er opnået et tilstrækkeligt højt trombocyttal, seponeres behandlingen.

Bemærk: 

• Behandlingen bør ikke initieres ved eksisterende cytogenetiske anomalier i kromosom 7.
• Vedr. nedtrapning ved respons for tre celletyper (leukocytter, erytrocytter og trombocytter) henvises til Produktresume.
• Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt vedr. børn og unge < 18 år. Tilgængelige data findes i Produktresume.

Glemt dosis tages på det næste sædvanlige tidspunkt. Der må ikke tages 2 doser på en dag. 

Bilirubin og ALAT eller ASAT kontrolleres hver 2. uge under dosisjustering og derefter månedligt. Ved ≥ 3-fold progredierende stigning i ALAT eller ASAT skal eltrombopag seponeres.  

Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP): 

Bør sædvanligvis ikke gives ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh A-C) (Child-Pugh score ≥ 5), medmindre fordele opvejer risici. 

• Initialt 25 mg 1 gang dgl. Der skal gå mindst 3 uger, før dosis øges.

Trombocytopeni i forbindelse med kronisk hepatitis C og Svær aplastisk anæmi  

• Initialt 25 mg 1 gang dgl. Der bør der være et observationsinterval på 2 uger, før dosis øges.

• Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør.
• Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal.
• Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor.
• Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig.
• Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved nye cytogenetiske anomalier skal fortsat behandling vurderes.
• Eltrombopag er stærkt farvet og kan derfor potentielt påvirke visse laboratorietest. Der er rapporteret om misfarvning af serum og indvirkning på bestemmelse af totalt bilirubin og kreatinin.

• Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin.
• Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes.
• In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at:
  • Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed.
  • Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger.
• Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin.
• Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin.
• Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal derfor tages mindst to timer før eller mindst fire timer efter antacida, mejeriprodukter eller mineraltilskud med polyvalente kationer som fx jern, calcium, magnesium, aluminium, selen og zink.
• Samtidig administration af eltrombopag og lopinavir/ritonavir kan medføre et fald i koncentrationen af eltrombopag.
• Ved samtidig behandling med interferon ved hepatitis C bør eltrombopag kun anvendes efter nøje afvejning af fordele og risici. Patienterne skal monitoreres tæt for tegn på tromboemboliske hændelser.

Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Eventuel behandling hos gravide er en specialistopgave. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Eltrombopag Viatris påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Trombocyttallet kan stige voldsomt og resultere i trombotiske/tromboemboliske komplikationer.
• Oral indgift af metallisk kation, fx calcium, aluminium eller magnesium, skal overvejes mhp. at begrænse absorptionen.
• Trombocyttallet skal følges nøje.

Trombopoietinreceptoragonist, som interagerer med trombopoietinreceptoren (TPO-R) og initierer en signaleringskaskade, der ligner signaleringskaskaden for det endogene trombopoietin. Derved stimuleres trombocytproduktionen. 

• Maksimal plasmakoncentration efter 2-6 timer.
• Biotilgængelighed anslås til mindst 52 % efter enkeltindgift.
• Plasmahalveringstid 21-32 timer.
• Udskilles hovedsageligt med fæces (59 %).
• 31 % af dosis udskilles som metabolitter gennem nyrerne.