Midodrine "Tillomed"

Tabletter. 1 tablet indeholder 2,5 mg (delekærv) eller 5 mg (delekærv) midodrin (som midodrinhydrochlorid). 

Voksne 

• Initialt. 2,5 mg 3 gange dgl.
• Kan øges ugentligt op til vedligeholdelsesdosis 10 mg 3 gange dgl.
• Sidste dosis tages mindst 4 timer før sengetid pga. risiko for hypertension i liggende stilling.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

Forsigtighed tilrådes pga. manglende viden. 

• Alvorlig organisk hjertesygdom, fx bradykardi, hjerteanfald, kongestivt hjertesvigt, kardielle ledningsforstyrrelser eller aortaaneurisme.
• Hypertension
• Alvorlig okklusionssygdom i blodkar, cerebrovaskulære okklusioner og karspasmer
• Alvorlig prostatasygdom
• Urinretention
• Proliferativ diabetisk retinopati
• Fæokromocytom
• Hyperthyreose
• Snævervinklet glaukom.

Forsigtighed ved:  

• Alvorlige forstyrrelser i det autonome nervesystem pga. risiko for yderligere reduktion i blodtrykket i stående stilling
• Aterosklerotisk sygdom, især angina intestinalis og claudicatio
• Prostatasygdom pga. risiko for urinretention
• Ældre pga. utilstrækkelige data. Forsigtig dosistitrering anbefales.

Blodtrykket bør overvåges pga. risiko for hypertension i liggende stilling, og patienter skal anmodes om straks at indberette symptomer som brystsmerter, palpitationer, dyspnø, hovedpine og sløret syn. 

• Samtidig behandling med sympatomimetika og andre vasokonstriktoriske stoffer bør undgås pga. risiko for markant stigning i blodtrykket.
• Midodrin kan forstærke den hjertefrekvenssænkende virkning af digoxin og andre midler, der direkte eller indirekte reducerer hjertefrekvensen. Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes.
• Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin.
• Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk.
• Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger.
• Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også har et smalt terapeutisk indeks.
• Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet.

Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 

Alkohol og Midodrine "Tillomed" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Symptomer på overdosering er som bivirkninger. 

Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin eller nitroglycerin. Bradykardi og bradykardielle ledningsforstyrrelser kan blokeres med atropin. 

Prodrug af desglymidodrin, som har sympatomimetisk aktivitet med direkte og selektiv virkning på de perifere α-1-adrenerge receptorer. Hermed udløses vasokonstriktion af det venøse system og øgning af den perifere arterielle modstand. Dette resulterer i øget venøst tilbageløb til hjertet og øget systemisk blodtryk.  

Stimulation af de α-adrenerge receptorer i blæren og ureter øger tonus i lukkemusklen. 

• Midodrin er en prodrug, som hydrolyseres i tarm og plasma til den aktive substans desglymidodrin.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time (desglymidodrin).
• Plasmahalveringstid ca. 3 timer (desglymidodrin).
• Over 90 % udskilles gennem nyrerne.
• Den aktive metabolit, desglymidodrin, er dialyserbar.