Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis"

Tabletter. 1 tablet indeholder: 

• 12,5 mg hydrochlorthiazid og 10 mg lisinopril 
• 12,5 mg hydrochlorthiazid og 20 mg lisinopril (delekærv).

Voksne. 12,5/10 - 25/40 mg 1 gang dgl. 

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion (hydrochlorthiazid). 

Lisinopril 

• Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere
• Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
• Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
• Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.

Hydrochlorthiazid 

• Overfølsomhed over for thiazider pga. risiko for krydsallergi.

Lisinopril 

• Arvelig eller idiopatisk angioødem
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Nyrearteriestenose
• Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni
• En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes
• Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader
• Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.

Hydrochlorthiazid 

• Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose
• Arthritis urica
• Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes
• Diabetes mellitus, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glukosetolerancen.
• Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
• Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. dets fotosensibiliserende virkning. Se Thiazider.

Lisinopril 

• Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
• Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis lisinopril, og behandling med lisinopril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
• Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
• Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
• Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
• Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
• NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
• Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
• Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).

Hydrochlorthiazid 

• Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider.
• Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
• Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er eller carbamazepin.
• Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT).
• Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.

Baggrund: 

• Lisinopril
  Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester-eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6%. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
  Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
  De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf ca. 1.500 for lisinopril. Se endvidere ACE-hæmmere.
• Hydrochlorthiazid
  For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko.
  For thiazider som gruppe er der data for mere end 2.000 eksponerede, heraf 1.000 i 1. trimester, med en let øget overhyppighed af misdannelser; i hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom er uklart.
  Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos den nyfødte har været meddelt. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen.

Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Lisinopril 

• Hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
• Antihypertensiv virkning indtræder inden for 2 timer og er maksimal efter ca. 6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 24 timer.

Hydrochlorthiazid 

• Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens.
• Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.

Lisinopril 

• Absorberes i varierende grad fra mave-tarmkanalen. Biotilgængelighed ca. 25%.
• Maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer.
• Steady state efter 2-3 dage.
• Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.

Hydrochlorthiazid 

• Biotilgængelighed ca. 70%.
• Plasmahalveringstid 9-13 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.