Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis"

Tabletter. 1 tablet indeholder: 

• 12,5 mg hydrochlorthiazid og 10 mg lisinopril 
• 12,5 mg hydrochlorthiazid og 20 mg lisinopril (delekærv).

Voksne. 12,5/10 - 25/40 mg 1 gang dgl. 

Bemærk: Ved nedsat nyrefunktion (GFR 30-80 ml/min.) bør præparatet kun anvendes efter dosistitrering med lisinopril og hydrochlorthiazid.

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Lisinopril 

• Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere
• Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
• Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.

Hydrochlorthiazid 

• Overfølsomhed over for thiazider, antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen og sulfonamider
• Stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion.

Lisinopril 

• Arvelig eller idiopatisk angioødem
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Nyrearteriestenose
• Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni
• Rutinemæssig monitorering af kalium og kreatinin ved nedsat nyrefunktion
• En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes
• Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader
• Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.

Hydrochlorthiazid 

• Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose
• Arthritis urica
• Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes
• Diabetes mellitus, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glukosetolerancen.

Lisinopril 

• Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
• Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
• Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
• Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
• Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
• NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
• Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
• Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).

Hydrochlorthiazid 

• Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider.
• Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
• Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er eller carbamazepin.
• Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT).
• Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.

Baggrund: 

Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6%. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.  

Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus. 

De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 3.800 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf ca. 1.200 for lisinopril. 

Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

• Lisinopril hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder. 
• Hydrochlorthiazid hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens. 

Svarer til de enkelte indholdsstoffer. 

Lisinopril 

• Lisinopril absorberes i varierende grad fra mave-tarmkanalen.
• Biotilgængelighed ca. 25%.
• Maksimal plasmakoncentration nås efter 6-8 timer.
• Steady state-plasmakoncentration nås inden for 2-3 dage.
• Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.
• Antihypertensiv virkning indtræder inden for 2 timer og er maksimal efter ca. 6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 24 timer.

Hydrochlorthiazid 

• Biotilgængelighed ca. 70%.
• Plasmahalveringstid 9,5-13 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.
• Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.